Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-11   -   Pressemeddelelse

Første spadestik til Trygfondens Familiehus

Chefsygeplejerske Vibeke Krøll satte spaden i jorden på marken ud for Børneafdelingen og markerede starten på byggeriet af Trygfondens Familiehus.

Solen brød igennem morgendisen samtidigt med at chefsygeplejerske Vibeke Krøll tog det første spadestik til byggeriet af Trygfondens Familiehus.

Familiehuset bliver bygget overfor Børneafdelingen, og bliver et tilbud for forældre og søskende til langtidsindlagte børn. Her får familierne mulighed for at bo under barnets indlæggelse. Daværende hospitalsdirektør Villy Helleskov fostrede ideen tilbage i 2002, og i 2007 besluttede Trygfonden at donere 25 millioner til byggeriet.

- Vi er mange, der er rigtigt glade for at stå her i dag. Familiehuset bliver et godt tilbud til familierne. Som forældre til et langtidsindlagt barn, bliver man let splittet mellem det syge barn og børnene der hjemme. Familiehuset bliver et sted, man kan være familie sammen, selvom man har et barn, der er indlagt", sagde chefsygeplejerske Vibeke Krøll i sin tale.

Hus uden hjørner
Trygfondens Familiehus bliver bygget som et rundt hus, der åbner sig mod naturen det ligger i. Det kommer til at bestå af 12 lejeligheder, hver med plads til fire-fem personer. Derudover er der lagt vægt på fællesarealer. Et hold forældrerepræsentanter har været med til at planlægge indretningen, der kommer til at bestå af et musikrum, et it-rum, et motionsrum og et fællesrum.

Trygfondens familiehus bliver indviet 1. maj 2012. Udover Trygfonden har også Kræftens Bekæmpelse og De Små Glæders Legat støttet projektet.

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater