Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/05-11   -   Pressemeddelelse

Hiv-medicin påvirker immunforsvaret

Opdagelsen kan få betydning for forebyggelse af sekundære infektioner hos hiv-smittede.

Flere end 5000 danskere er smittet med hiv, og de har på trods af god behandling øget risiko for andre (sekundære) infektioner som komplikation til hiv-infektionen. Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital tyder på, at hiv-medicinen tenofovir kan påvirke immunforsvaret under sekundære infektioner og hæmme betændelsestilstande (inflammation).

Laboratoriestudierne viser, at hiv-medicinen tenofovir disoproxil fumarat (tenofovir) hæmmer bakterie- og virusinduceret produktion af visse grupper at signalmolekyler kaldet cytokiner - kroppens "sms'er" - mens andre enten opreguleres eller ikke påvirkes.

Tenofovir hæmmer produktionen af bl.a. betændelsesmarkøren interleukin (IL)-8 både ved infektion med bakterier og ved stimulering af celler med komponenter fra bakterier. Desuden hæmmes immuncellers evne til at producere IL-10 efter infektion med bakterier og virus, mens udskillelsen af IL-12 forøges markant ved tilstedeværelse af tenofovir.

Resultaterne er interessante, fordi et højere IL-12 niveau kan bidrage positivt til bekæmpelsen af visse infektioner, og hæmning af inflammation menes at have positiv effekt på HIV smittedes generelle immuntilstand

Perspektivet er, at såfremt hiv-medicinen også i kroppen påvirker forløbet af sekundære infektioner, kan den nye viden bidrage til at optimere behandlingsforløbet for de enkelte hiv-smittede - f.eks. ved at medtage eller udelade visse stoffer i behandlingen af hiv-smittede med forøget risiko for bakteriel lungebetændelse samt formindske uhensigtsmæssig betændelsestilstand i den HIV smittede.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Tenofovir selectively regulates production of inflammatory cytokines and shifts the IL-12/IL-10 balance in human primary cells. Melchjorsen J, Risør MW, Søgaard OS, O'Loughlin KL, Chow S, Paludan SR, Ellermann-Eriksen S, Hedley DW, Minderman H, Østergaard L, Tolstrup M.
J Acquir Immune Defic Syndr. 2011 Apr 5 [Epub ahead of print].

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire