Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/06-11   -   Pressemeddelelse

Spotlys på regionens kyster

DR's store sommersatsning "Danmark - kyst til kyst" sætter tirsdag aften spot på Region Midtjyllands østvendte kyster. Region Midtjylland har som led i sin turismesatsning støttet programserien, og nu er det håbet, at den også bliver vist i flere andre lande.

DRs programserie om de danske kyster når tirsdag aften til Region Midtjylland, nærmere bestemt til vores østvendte kyster. Om en måned, den 25. juli, gælder det så Vestkysten.
Serien er produceret med tilskud fra blandt andet Region Midtjylland.
Med sit bidrag på 200.000 kroner har Region Midtjylland ønsket at bidrage til, at både danske og udenlandske tv-seere får lyst til at blive turister langs de danske kyster og udforske kystområdernes mange spændende historier og oplevelser.

Til vands og i luften
Det regionale tilskud er sammen med penge fra Region Nordjylland og VisitDenmark - i alt 500.000 kroner - givet til at forbedre udsendelsernes kvalitet med overflyvnings- og undervandsfilm i HD-kvalitet. Netop disse elementer er vigtige i forhold til at lave et færdigt produkt, der kan sælges på det internationale tv-marked. Det er da også Region Midtjyllands forventning, at tv-serien bliver solgt til en række europæiske markeder herunder Danmarks vigtigste turistmarkeder Tyskland, Norge og Sverige.

Regionen satser på kystturismen
"Seriens indslag om de jyske øst- og vestkyster ligger meget fint i tråd med Region Midtjyllands store satsning på at styrke kystturismen", fortæller afdelingschef Erik Sejersen, Region Midtjylland.
"Vi tror på, at der ligger et stort uudnyttet erhvervsmæssigt potentiale i turismen langs vore kyster. Der er basis for flere arbejdspladser og større indtjening, hvis vi bliver dygtigere til at tiltrække flere turister og dygtigere til at få dem, der kommer, til at bruge flere penge", fortsætter Erik Sejersen.

Tæt partnerskab med kommunerne
"At udvikle fremtidens kystturisme kræver store investeringer i infrastruktur, ferieboliger, attraktioner, turismeprodukter og kompetenceudvikling af de mennesker, der arbejder i turisterhvervet. Vi arbejder derfor intensivt på at finde flere og nye penge fra staten, EU og fonde, der kan være med til at løfte de mange opgaver. Og så er vi afhængige af tætte og stærke partnerskaber med kommunerne og de lokale aktører. Det her er en opgave, som vi kun kan løfte i fællesskab", siger Erik Sejersen.

Delikatesser fra havet
I mandagens udsendelse er holdet bag tv-serien nået til Aarhus og Djursland og besøger nogle af de områder, der er leverandører af specielle historier og fortællinger fra denne landsdel.
Seerne kommer blandt andet med til Fjellerup Strand for at se på ålefiskeri. Interessant bliver det også ved Moesgård Strand, hvor der bliver fisket efter delikatesser i havet, og bagefter tilbereder Årets Kok 2010, Tommy Friis fra Molskroen, fangsten over åben ild.

De næste udsendelser
Den første af de otte udsendelser blev vist 13. juni på DR1 og DR HD. De næste sendes som følger:

· 27. juni kl. 20.00: Østjyllands kyst
· 4. juli kl. 20.00: Sydsjællands kyster
· 11. juli kl. 20.00: Thy & Han Herred
· 18. juli kl. 20.00: Bornholms kyst
· 25. juli kl. 20.00: Vestkysten
· august kl. 20.00: Det sydfynske øhav


Flere oplysninger :
Erik Sejersen, afdelingschef
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5120
Mobil: 2068 5588

Anders Hermansen, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5132
Mobil: 2014 1292

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire