30/06-11
-
Pressemeddelelse
Horsens får 12 i kvalitet
Hospitalsenheden Horsens har som det første offentlige sygehus bestået et nationalt kvalitetstjek med et 12-tal.
Som det første danske offentlige sygehus er Hospitalsenheden Horsens akkrediteret uden bemærkninger. Dette blev konklusionen, da Hospitalsenheden Horsens forleden fik tildelt den officielle og endelige akkrediteringsstatus fra det nationale akkrediteringsnævn.
Akkrediteringsnævnets beslutning bygger på en indstilling fra et eksternt undersøgelsesteam bestående af fem personer, også kaldet surveyors, som gennemførte et omfattende kvalitetstjek af hospitalet fra 9.-12. maj 2011.
Formålet med besøget var at bedømme om ho-spitalsenheden lever op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, et kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet ud fra hvilken danske hospitaler skal leve op til 104 standarder for kvalitet.
Uden bemærkninger
"Gennemsyret af kvalitet!" Det var ledende surveyor Linda Greffels ord, da hun i spidsen for sur-veyteamet indstillede Hospitalsenheden Horsens til at blive akkrediteret uden bemærkninger. Akkrediteringsnævnet var heldigvis helt enige med den ledende surveyor og har nu tilsluttet sig hendes anbefaling.
Under besøget konkluderede Linda Greffel, at der er rigtig meget, medarbejderne på hospitalet kan være stolte af: Arbejdet med patientsikkerhed, medarbejdernes åbenhed, ærlighed og villighed til at fortælle samt en kreativ og engageret tilgang til kvalitetsarbejdet. Også hospitalets samarbejde med primærsektor, det store fokus på hygiejne og husets tværfaglige samarbejde og dialog høstede aner-kendelse hos Linda Greffel og de andre surveyors.
Og så var der udelt begejstring for iHospitalet, hospitalsenhedens tværgående logistik og kommunikationssystem.
Stolt chefsygeplejerske
Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath er stolt over, at hospitalet høster så stor anerkendelse for sit kvalitetsarbejde:
- Vi er i hospitals-ledelsen stolte af alle vore medarbejdere, der året rundt hver for sig, men også sammen, gør hvad de kan for at sikre kvalitet i alt. Sådan var det også i starten af maj, hvor vi havde besøg.
Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen er inde på, at surveyornes bedømmelse nærmest forpligter hospitalet til at fortsætte det gode arbejde:
Vi har jo nu fået et flot 12-tal og det giver os både energi og lyst til at arbejde endnu hårdere med at udbygge kvaliteten og patientsikkerheden, sier hun.
Fakta
Offentliggørelsen af akkrediteringsPressrelease textstatus og surveyrapporten kan læses på :
www.sundhed.dk
www.ikas.dk IKAS står for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.
Flere informationer
Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath: 7842 5006
Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen: 7842 5001
Cheflæge Jørgen Schøler Kristensen: 7842 5004
Kvalitetschef Henning Voss: 7842 5030
Relevant information
http://www.regionmidtjylland.dk