Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Hver fjerde patient vil have elektronisk brev fra hospitalet

Aarhus Universitetshospital planlægger forsøg med digitale indkaldelsesbreve.

Det vil passe 25 pct. af patienterne godt, hvis hospitalerne begynder at sende indkaldelser ud via e-Boks, og 26 pct. ville kunne leve med det eller klare det med hjælp fra familie eller venner. Det fremgår af en ny rapport om skriftlig patientinformation, som Aarhus Universitetshospital har udarbejdet i samarbejde med Region Midtjyllands center for Folkesundhed & Kvalitetsudvikling.

155 patienter, som var indkaldt til en CT-skanning på Aarhus Universitetshospital, blev interviewet for at finde ud af, hvad de mente om det skriftlige informationsmateriale, de havde fået tilsendt, og for at undersøge deres parathed til at modtage indkaldelse og information elektronisk.

På et direkte spørgsmål om patienterne var klar til at modtage indkaldelser via e-Boks, svarede 25 pct., at det ville passe dem, 21 pct. oplyste at de ville kunne leve med det, og 5 pct. ville kunne klare det med hjælp fra familie/venner. 49 pct. oplyste, at det ville de ikke kunne håndtere.

- Interviewene tyder på, at nogle patienter, specielt de yngre patienter, er helt parate til at modtage informationsmateriale rent elektronisk. Men mange patienter ønsker fortsat indkaldelsesbrevet på papir, og flere af patienterne giver udtryk for, at der skal være valgfrihed til at vælge den løsning, der passer den enkelte patient bedst, siger chefkonsulent Erik Riiskjær fra Folkesundhed & Kvalitetsudvikling.

På spørgsmålet om patienterne havde været inde og se elektronisk post via NemID og e-Boks svarede 43 pct. af patienterne bekræftende. 28 pct af patienterne havde allerede afkrydset ønske om modtagelse af elektronisk post fra det offentlige i deres e-Boks og havde på den måde tilkendegivet, at de var klar til elektronisk udsendelse af indkaldelser og information via e-Boks.

- Resultaterne får os til at overveje, hvordan vi i fremtiden kan imødekomme behovet for digital kommunikation med en efterhånden ret stor gruppe patienter, som er parat til det. Derfor går vi nu i gang med at planlægge et forsøg på en afdeling, hvor vi vil sende indkaldelser og information digitalt til de patienter, som ønsker det, siger chefsygeplejerske Vibeke Krøll.

- Vi opfordrer derfor alle, der har mod på at modtage digital post fra det offentlige til at gå ind på borger.dk og tilmelde sig. Dermed er man klar, når hospitalet engang i fremtiden tilbyder digital kommunikation, og til den tid vil man kunne få indkaldelser fra hospitalet, uden at skulle vente en ekstra dag på, at posten kommer med informationerne i et brev,

Forsøget skal også vise, om digital indkaldelser giver nye muligheder for at individualisere og målrette informationerne til den enkelte patient, og om hospitalet vil kunne forenkle arbejdsgange og spare porto.

På borger.dk tilmelder man sig nemt til at få digital post fra alle offentlige myndigheder, der sender post digitalt.

Fakta
Læs rapporten: Skriftlig patientinformation på Røntgenafsnittet på Billeddiagnostisk afdeling - set med patientens øjne. Aarhus Universitetshospital august 2011 (http://bit.ly/nP0LGg)

Hent bilagsrapporten (http://bit.ly/pZfCc4)

Flere informationer:
Chefsygeplejerske Vibeke Krøll, Aarhus Universitetshospital: 8949 2333
Chefkonsulent Erik Riiskjær, Folkesundhed & Kvalitetsudvikling: 7841 4067

Relevant information

http://www.regionmidtjylland.dk


Pressekontakt


Firma

Region Midtjylland
Skottenborg 26, Postboks 21
8800 Viborg, Danmark

  87 28 58 10
  22 66 95 00

http://www.regionmidtjylland.dk

Modtag nyheder fra Region Midtjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater