Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/06-10   -   Pressemeddelelse

Skovtur - dag og nat

Du inviteres hermed på skovtur både dag og nat. Du kan leje en rygsæk med hængekøjer og selv tage afsted, eller du kan tage på tur med guide. Begge dele giver dig fantastiske minder og større kendskab til livet i skoven.

Som noget nyt udlejer flere nordjyske turistbureauer og biblioteker rygsække med hængekøjer og inspiration til aktiviteter i skoven. Så er det såmænd bare at komme af sted med sovepose og skumfiduser til aftenbålet. Du må overnatte gratis overalt i Skov- og Naturstyrelsens skove, og mange steder er der primitive lejrpladser med bålplads og for nogles vedkommende shelters og toilet.

Guidet tur til Livø
Har du ikke mod på at tage afsted på egen hånd, kan du tage på overnatningstur d. 29. - 30. juni til Livø med naturvejlederne Lars Warchmann fra Skov- og Naturstyrelsen og Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune. Her oplever deltagerne den fantastiske naturperle Livø og kan ved selvsyn se, hvorfor den kom med i den nationale naturkanon. Naturvejlederne vil være guider på en anderledes naturoplevelse med gåture, indsamling af planter til mad, madlavning over bål, dyresafari, samt overnatning i hængekøjer i troldeskoven.

Rygsækkene indeholder Rygsækkene indeholder fire hængekøjer og siddeunderlag, inspirationsfolder til aktiviteter, hæfte fra Naturekspeditionen samt et katalog med guidede aktive naturoplevelser.

Det koster max 50 kr. pr dag eller 300 kr. pr uge at leje rygsækken. Se hvor du kan leje rygsækkene her.

Del af en international strategi - Region Nordjylland har en international strategi og går efter at være med i internationale projekter, der kan bidrage til ny viden, vækst og udvikling i Nordjylland. Folk spørger ofte, om der kommer noget ud af det internationale samarbejde, og her er blot ét af mange gode eksempler på, at regional deltagelse på tværs af landegrænser kommer nordjyderne meget konkret til gode, siger kulturkonsulent Karen Greve Somerset, der er Region Nordjyllands tovholder på projektet.

Det er Region Nordjylland (via Coast Alive), Skov- og Naturstyrelsen og VisitNordjylland, der står bag projektet.

Coast Alive er et EU-projekt, der støtter Coast Alive en lang række aktiviteter langs Nordsøen. Aktiviteter der inspirerer folk til at bruge naturen endnu mere og på nye måder. Udover hængekøjerne her, støtter Coast Alive blandt andet også Nordsøstien og vandrefestivalen, der finder sted i efterårsferien her i regionen.

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire