Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/08-10   -   Pressemeddelelse

Royalt besøg på Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg

Der var en gang en prinsesse, som ville vide, hvordan man gjorde tingene i et andet land end hendes eget. Derfor kommer hendes kongelige højhed prinsesse Soamsawali af Thailand på uofficielt besøg på Center for Døvblindhed og Høretab fredag den 6. august 2010.

Prinsesse Soamsawali har en særlig, aktiv interesse i folkesundhed og social velfærd - hun er bla. protektor for en række Røde Kors programmer i sit hjemland - og det er på den baggrund, at hun har ønsket at besøge netop Center for Døvblindhed og Høretab.

Forstander på Center for Døvblindhed og Høretab, Lars Søbye, inviterer med stor glæde prinsessen indenfor.

- Det er spændende at få besøg af interesserede gæster, og vi vil altid gerne fortælle om vores arbejde, for vi er stolte af det, vi udretter. Vi er landsdækkende eksperter på et så komplekst og så specifikt specialområde, som døvblindhed er, ligesom vi har en enestående specialiseret viden om undervisning og vejledning på høretabsområdet, fortæller forstanderen. Og han tilføjer, at Center for Døvblindhed og Høretab qua sin fremtrædende ekspertise på de to fagområder med jævne mellemrum har både national og international bevågenhed.

- Vi ved selv, at vi gør vores arbejde rigtigt godt. Og det er fantastisk, at vi via vores arbejde og know-how kan inspirere andre i forhold til arbejdet med mennesker med døvblindhed eller høretab - og for den sag skyld andre handicaps også, slår Lars Søbye fast. Sammen med personalet glæder han sig til at tage godt imod prinsessen og hendes følge fredag eftermiddag.

Yderligere informationer
Prinsesse Soamsawali med følge på ca. 30 personer besøger Center for Døvblindhed og Høretab, afdelingerne på Danalien 4 og 6, fredag den 6. august 2010 om eftermiddagen.

Center for Døvblindhed og Høretab, som er et af Region Nordjyllands tilbud på specialområdet, er et lands- og landsdelsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med døvblindhed eller høretab.

- Prinsesse Soamsawalis CV
- Center for Døvblindhed og Høretab - informationsfolder

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire