Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/09-10   -   Pressemeddelelse

Fast læge til alle i Nordjylland

Så blev der plads til flere patienter hos de praktiserende læger i Nordjylland. 10 praksis har åbnet for tilgang, så der nu er 1750 ledige pladser.
- Det er dejligt, at det er lykkedes for lægerne at skaffe rum til flere patienter. Det var, som vi har aftalt og indenfor det budget, der er aftalt. Det er godt gået, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland.

Problemet er løst her og nu

Det har ikke været en hemmelighed, at der har været problemer på det sidste med at finde en fast læge til alle borgere. Det skyldes dels mange nye tilflyttere til Aalborg, da Universitetet startede, dels en læge i Nørresundby, der gik på pension.

- Nu er det problem løst, og det er første mål. Næste mål er så, at vi gerne skal undgå lægeløse borgere fremover. Det har jeg da en god fornemmelse af, at vi også kan klare sammen. De praktiserende læger har jo vist, at de er i stand til at løfte opgaven, siger Jens Winther Jensen.

Nye tiltag

Han er dog klar over, at der skal et tæt og godt samarbejde til fremadrettet mellem Regionen og lægerne for at få kabalen til at gå op.

Regionen og praksisudvalget har i fællesskab fundet en læge, og der arbejdes med, at han åbner for patienter 1. november i Nørresundby. Desuden er man godt i gang med forskellige løsninger om lægehuse i Regionen.

Flere læger og lægehuse er alt sammen nogle af de tiltag, der skal være med til at løse opgaven fremadrettet.

- Vi har fået et lille pusterum nu, men jeg er helt klar på, at vi ikke kan hvile på laurbærrene. Det kræver hårdt arbejde i en del år fremover for hele tiden at være sikker på at have læger nok til de nordjyske borgere, slutter Jens Winther Jensen.

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire