Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/10-10   -   Pressemeddelelse

Farvel til den gamle arbejdsmiljøuddannelse - goddag til en ny

Den 27. september afsluttede endnu et hold arbejdsmiljøuddannelsen i Region Nordjylland. Det færdiguddannede hold var det sidste, som gennemførte "5 dages arbejdsmiljøuddannelse" efter egen uddannelses plan. Men der er en ny uddannelse på vej.

Årsagen til dette er, at arbejdsmiljøloven pr. 1. oktober 2010 blev ændret på en række områder. Ændringerne har medført, at man nu vil udvikle regionens arbejdsmiljøuddannelse.

Fremover vil uddannelse bestå af følgende elementer:

Et MED grundmodul og tre dages grundlæggende, lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse. Grundmodulet skal være gennemført senest tre måneder efter tiltrædelse i Arbejdsmiljøgruppen.

Desuden skal de nye medlemmer af arbejdsmiljøgruppen deltage i to dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse og arbejde med psykisk arbejdsmiljø, trivsel og stress i løbet af det første år af valgperioden. HR-afdelingen vil udbyde uddannelsespakker til disse forløb, og de vil snart kunne findes her på PersonaleNet.

Som noget helt nyt skal Region Nordjylland hvert år tilbyde halvanden dags supplerende uddannelse til arbejdsmiljøgrupperne. Tilbuddet gælder både nye og gamle arbejdsmiljøgrupper, men de nye grupper skal dog først have tilbuddet fra det andet funktionsår.

For at målrette den supplerende uddannelse til de lokale behov i arbejdsmiljøarbejdet, vil det være Sektor MED-udvalgene, der får til opgave at tilrettelægge, hvilke uddannelsestilbud der skal gælde i den enkelte sektor. HR-afdelingen har udarbejdet et uddannelseskatalog, der oplister en række ideer og muligheder for sektorerne.

De nye tilbud blev drøftet i Hovedudvalgets møde den 22. september 2010.

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire