Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-10   -   Pressemeddelelse

Region Nordjylland er Danmarks første klimaregion

Region Nordjylland og Danmarks Naturfredningsforening indgår aftale, der gør Region Nordjylland til den første klimaregion i Danmark - til gavn for klimaet og for regionens borgere og erhvervsliv.

Regionsrådsformand Ulla Astman og præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ella Maria Bisschof Larsen har i fællesskab skrevet under på Danmarks første klimaregion-aftale. Aftalen betyder, at Region Nordjylland forpligter sig til at nedbringe regionens CO2-udslip med 2 procent årligt.

Der er flere gode grunde til, at Region Nordjylland nu samler sine energibesparende aktiviteter under ét og indgår en formel aftale om at arbejde for et bedre klima. For det første styrkes den systematiske energirenovering af regionens mange bygninger, hvilket på sigt vil give en økonomisk gevinst i form af besparelser på el- og energiforbrug. For det andet håber Region Nordjylland på at kunne skabe en positiv effekt på markedet for såvel udbud af energiløsninger samt for montage- og installationsarbejde. Og endelig er det vigtigt, at Region Nordjylland som en stor offentlig myndighed viser et godt eksempel gennem et samfundsmæssigt engagement, fortæller regionsrådsformand Ulla Astman:

- Vi mener, at det er vigtigt at tage ansvar lokalt, selvom klimaudfordringerne naturligvis skal ses i et globalt perspektiv. Samtidig kan vi med ressourcebevidsthed og fokus på energibesparende tiltag i Region Nordjylland både være med til at sikre flere ressourcer til regionens kerneydelser på sundhedsområdet og måske bane vejen for en endnu stærkere erhvervsudvikling inden for energiteknologi i Nordjylland, siger Ulla Astman.

Forhindringsløb i maskinrummet

Den officielle udnævnelse af Region Nordjylland til Danmarks første klimaregion fandt sted fredag den 3. december i maskinrummet under Aalborg Sygehus Syd. Det skete for at symbolisere, at indsatsen for at gøre regionen mere klimavenlig starter netop der - med energioptimering af sygehusenes drift gennem reduceret forbrug af bl.a. el, varm og vand.

Før aftalen blev underskrevet måtte Ulla Astman og Ella Maria Bisschof Larsen gennemføre et forhindringsløb på segway. Forhindringerne var opgaver med relation til den klimaindsats som Region Nordjylland og DN hver for sig involverer sig i. Ella Maria Bisschof Larsen skulle således plante et træ, skabe en faunapassage, vælge en klimavenlig jul og ikke mindst gøre resten af de danske regioner til klimaregioner. Ulla Astmans opgaver var til gengæld at spare på strømmen ved at skifte til sparepærer, starte et automatisk varmestyringssystem, isolere rør og etablere et solcelleanlæg.

Efter disse praktiske udfordringer ventede en fælles symbolsk forhindring - en mur af ting der gør det vanskeligt at nå målet om et mere klimavenligt samfund. Her i blandt var både forhindringer som manglende viden, vanens magt og finanskrisen som skulle ryddes af vejen, før regionsrådsformanden og DN-præsidenten kunne køre videre til de endelige mål: 2 % årlig CO2-reduktion i Region Nordjylland.

Roser til den nordjyske klimakamp

DN roser Region Nordjylland for at melde sig ind i klimaarbejdet og tage et flot, men også nødvendigt skridt for at nedbringe sit CO2-udslip. At regionen ønsker at forpligte sig ud over kommunernes forpligtelse, betyder et langt større engagement i nye klimatiltag, der i fællesskab kan skabe stordrift og synergi i hele regionen og på tværs af kommunerne. Det forklarer præsident i DN, Ella Maria Bisschop-Larsen:Pressrelease text

- Det er visionært af nordjyderne at lægge sig i front nu, hvor de virkelig kan gøre en forskel. Vi håber, at de fire andre regioner vælger at lade sig inspirere og følge trop ved at indgå en forpligtende klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Der ligger en særlig udfordring for regionerne, når det gælder klimaindsatsen og også de store tunge CO2-syndere som sygehusene kan få et fornuftigt energiforbrug til gavn for klimaet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

At Region Nordjylland er i front viser ikke alene indgåelsen af klimaregion-aftalen, men også det faktum at 10 ud af 11 nordjyske kommuner er Klimakommuner. Dermed er Nordjylland den region med størst dækning af klimakommuner.

Foto-materiale:

KlimaRegion Nordjylland - foto 1 :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/6298D84C-A28D-425A-95D6-C907D1E4271F/0/KlimaRegionNordjylland_foto1.jpg

KlimaRegion Nordjylland - foto 2 :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/E899B50D-113B-4F4A-936C-0F4FC766A17F/0/KlimaRegionNordjylland_foto2.jpg

KlimaRegion Nordjylland - foto 3 :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/C619AD03-2236-4074-B7B7-9136AAE25862/0/KlimaRegionNordjylland_foto3.jpg

KlimaRegion Nordjylland - foto 4 :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/906BF043-BA56-4948-93C7-2DBD3B812B4F/0/KlimaRegionNordjylland_foto4.jpg

KlimaRegion Nordjylland - foto 5 :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/2C4DB2FB-4A45-4C6A-AA12-7253108D3BD9/0/KlimaRegionNordjylland_foto5.jpg

KlimaRegion Nordjylland - foto 6 :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/D0F13AE1-6AB2-4DA5-8AB7-92133E1102D6/0/KlimaRegionNordjylland_foto6.jpg

Fotograf: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Yderligere information
Kontaktperson:
Regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman
Tlf. 30 23 64 54

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire