02/03-11
-
Pressemeddelelse
Det sunde valg skal være let at vælge
Den nye Sundhedsprofil 2010 tegner billedet af nordjyders sundhed, trivsel og sygdom. Selvom mange nordjyder generelt er tilfredse - hele 85 procent - så er der brug for forbedringer i forhold til livskvaliteten. Nordjyderne siger selv, at mange ting kan blive bedre.
Region Nordjylland og de nordjyske kommuner skal nu sætte handling bag rapporten "Sundhedsprofil 2010", hvor 35.700 borgere er blevet spurgt om deres syn på sundhed, trivsel og sygdom. Hele 65,5 procent svarede.
- Region og kommuner skal især se på områder såsom sundhedsvaner, tidlig indsats over for unge og på, hvordan sundheden er fordelt i Nordjylland. Vi ved, at det overordnet set går godt, men der er ikke sket en positiv udvikling på en lang række områder siden den forrige undersøgelse i 2007, siger Per Harfeld, formand for sundhedskoordinationsudvalget.
Rapporten blev offentliggjort på en konference for blandt andet politikere og embedsmænd fra de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, der satte scenen for de kommende års sundhedsindsats i Nordjylland.
- Vi skal simpelthen gøre det sunde valg let for borgerne. For kommunerne er det vigtigt at prioritere og målrette indsatsen ud fra resultaterne. Det er desuden væsentligt, at vi får klarhed over rollefordelingen. Blandt andet har de praktiserende læger også en væsentlig rolle og skal inddrages for, at vi kan nå ud til borgerne, siger Thomas Kastrup-Larsen, næstformand i sundhedskoordinationsudvalget.
Rapporten "Sundhedsprofil 2010" og de 11 kommunale profiler kan læses på hjemmesiden: www.hvordanhardudet.rn.dk
Yderligere informationer
Billeder fra konferencen kan downloades i højre side
Den samlede Sundhedsprofil for 2010 blev offentliggjort på en sundhedsprofilkonference 1. marts i Aalborg Kultur- og Kongrescenter, hvor alle resultater fra hele regionen og alle nordjyske kommuner kan ses og sammenlignes.
Læs mere på www.hvordanhardudet.rn.dk
Kontaktpersoner
Per Harfeld (V), medlem af Regionsrådet og formand for sundhedskoordinationsudvalget
Mobil 20 33 62 50
Thomas Kastrup-Larsen, næstformand for sundhedskoordinationsudvalget og rådmand i Aalborg Kommune.
Mobil 25 20 19 00
Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør, Region Nordjylland
Mobil 24 88 84 28
Inge Tengnagel, leder af sundhedsområdet, Brønderslev Kommune
Tlf. 99 45 52 30 / mobil 23 46 28 83
Generel baggrund om undersøgelsen og tidligere undersøgelser:
Jane Pedersen, specialkonsulent, Region Nordjylland
Mobil 40 80 46 20
Relevant information
http://www.hvordanhardudet.rn.dk
Firma
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst,
Danmark
96 35 10 90
http://www.rn.dk