Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/04-11   -   Pressemeddelelse

Specialafdeling på Aalborg Sygehus får nye lokaler

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus er flyttet til nye lokaler i højhuset på Mølleparkvej i Aalborg. Afdelingen er Region Nordjyllands specialafdeling for mikrobiologi og infektionshygiejne.

Diagnoser og rådgivning

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling rummer en laboratoriefunktion og et infektionshygiejneafsnit, der betjener både sygehusafdelinger, praktiserende læger og speciallæger i hele regionen. Borgerne har derfor ikke direkte kontakt med afdelingen, der undersøger prøver for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Afdelingen har også en rådgivende funktion i forhold til behandling og forebyggelse af infektionssygdomme.

- Vi rejser for eksempel mere, hvilket betyder, at der er nye infektionssygdomme, som skal diagnosticeres og behandles, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Klinisk Mikrobiologisk Afdelings opgavemængde er vokset de seneste år, hvilket har betydet, at afdelingen kom til at mangle plads.

- Vi ved af erfaring, at det ikke er billigt at bygge laboratoriefaciliteter, men afdelingen lå i en barak med utidssvarende rammer, hvor arbejdsmiljøforholdene længe har trængt til en forbedring. Så vi har derfor ikke kunne vente med at forbedre forholdene på afdelingen, indtil det nye sygehus står færdigt i 2020, fortæller Ulla Astman.

Der var tre ledige etager i højhuset på Mølleparkvej, så det var nærliggende at udnytte regionens egne rammer, da Klinisk Mikrobiologisk Afdelingen skulle have nye faciliteter.

Yderligere informationer

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling indvies mandag den 18. april kl. 14.30. Indvielsen holdes i personalets kantine på 5. sal i højhuset på Mølleparkvej 10, Aalborg. Pressen er velkommen til at deltage.

Regionsrådsformand Ulla Astman og byggeudvalgsformand Poul Erik Andreasen deltager begge i indvielsen.

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire