Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/05-11   -   Pressemeddelelse

Høj tilfredshed blandt medarbejderne ved Region Nordjylland

Region Nordjyllands medarbejdere er meget tilfredse med deres arbejdsplads. Det viser en stor tilfredshedsundersøgelse, som regionen netop har gennemført.

Undersøgelsen af medarbejdertilfredshed omfatter alle Regionens arbejdspladser - sygehuse, psykiatri, sociale institutioner og den fælles administration.

I alt 84 procent af medarbejderne har deltaget i undersøgelsen, og den samlede vurdering af tilfredsheden er høj.

- Vi er meget stolte over og glade for resultatet. Det viser, at medarbejderne helt generelt opfatter regionen som en god arbejdsplads med god ledelse, tillid og trivsel. Resultatet er ikke mindst flot set i lyset af, at vi jo er en arbejdsplads, der igennem flere år har været præget af store forandringer og høje krav om, at vi hele tiden leverer mere sundhed for pengene, siger regionsdirektør Per Christiansen.

Tilfredshedsundersøgelsen viser, at medarbejderne opfatter regionen som en attraktiv arbejdsplads, som de vil anbefale andre at søge job hos. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne føler sig meget motiverede i deres arbejde, og at de oplever at have stor indflydelse på deres arbejde.

Billedet af tilfredse medarbejdere er ens på tværs af alle regionens arbejdspladser.

- Vi kan se, at vi er på rette spor i forhold til at udvikle en god arbejdsplads. Men undersøgelsen peger også på steder, hvor vi kan blive endnu bedre. Det gælder eksempelvis videndeling på tværs og udnyttelse af medarbejdernes kompetencer. Så selv om vi har høj tilfredshed, skal det på ingen måde være en sovepude for os, siger Per Christiansen.

Undersøgelsen drøftes nu på hver enkelt arbejdsplads for at tolke på de mange tal og for at sætte fokus på de områder, hvor tilfredsheden kan blive endnu bedre.

- Der er enkelte steder, hvor resultatet ikke er helt i top, og vi får behov for en lidt større indsats. Derfor er jeg også glad for, at vi får en fælles temadrøftelse mellem ledelse og medarbejdere om, hvordan vi sætter ind på de steder, hvor det halter lidt, siger Birgitte Ussing Christensen, der er næstformand i regionens samarbejds- og sikkerhedsudvalg (Hovedudvalget).

Høj tilfredshed vil også fremover være i fokus i regionen - af hensyn til borgere og patienter.

- Høj tilfredshed er jo ikke et mål i sig selv. Men vi ved, at de sociale relationer på en arbejdsplads og oplevelsen af tillid, samarbejde og retfærdighed er nogle af de helt afgørende faktorer, som er med til at gøre os i stand til at gøre det, som vi er sat i verden for - nemlig at levere service og velfærd til de nordjyske borgere. Så høj tilfredshed betaler sig og kommer også borgerne, patienterne og brugerne til gavn, siger Per Christiansen.

Yderligere oplysninger :

Fakta fra undersøgelsen
- Svarprocent: 84
- Gennemsnitlig tilfredshed: 76
- Motivation: 84

Fra Aalborg Sygehus deltog kun medarbejdere overført fra de nedlagte sektorer Anæstesien, Ortopædkirurgien samt Graviditet & Fødsel, idet Aalborg Sygehus gennemførte en lignende undersøgelse i 2009.

Udtalelse fra samarbejdspartner
- Den meget høje tilfredshed blandt Region Nordjyllands medarbejdere skiller sig ud, når resultaterne sammenholdes med Ennovas netop gennemførte måling af tilfredshed på det danske arbejdsmarked.

- Vi har set et fald i tilfredsheden i regionerne og niveauet er væsentligt lavere end den høje tilfredshed blandt Region Nordjyllands medarbejdere.

- Det er især medarbejdernes motivation i Region Nordjylland, som er markant højere end vi normalt ser. Medarbejderne hos Region Nordjylland er top motiverede og ser frem til at gå ind af døren hver dag på deres arbejde.

Citat: Pernille Lundtoft Jensen, Ennova A/S.

Kontaktpersoner

Regionsdirektør Per Christiansen, Tlf. 96 35 11 01 / 40 80 46 10

Næstformand i Hovedudvalget, Birgitte Ussing Christensen Tlf. 99 32 35 34

Projektleder Signe Elisabeth Rønne, Tlf. 96 35 17 56

Kontaktpersoner (lokalt)
Sygehus Himmerland
Sygehusdirektør Christen Lyhne, Tlf. 40 80 46 30
Chefsygeplejerske Helle Overgaard, Tlf. 25 27 50 63

Sygehus Vendsyssel
Arbejdsmiljø- og forebyggelseskonsulent, Britta Juul Lorentzen, Tlf. 99 64 60 24

Aalborg Sygehus
Udviklingskonsulent Monica Guldager Therkelsen, Tlf. 99 32 20 62

Specialsektoren
Sektorchef Ole Bjerre Jakobsen, Tlf.: 96 35 15 30

Psykiatrien
Vicekontorchef Søren Riemann, Tlf. 96 31 13 30

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire