Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/06-11   -   Pressemeddelelse

Økonomiaftale med plusser og minusser

Regionsrådsformand Ulla Astman bakker op om den økonomiaftale for 2012, som er indgået mellem regionerne og regeringen. Aftalen betyder, at regionen også i 2012 vil få en meget stor opgave i at styre økonomien.

For Region Nordjylland er der både plusser og minusser i den økonomiaftale, som netop er indgået med regeringen.

På plussiden tæller især, at regionen får økonomiske rammer til at arbejde videre med de fælles akutmodtagelser i Thisted og Hjørring, og at regionen samtidig slippes fri af den stramme bureaukratiske styring af det nye byggeri i Aalborg Øst.

- Jeg er meget glad for at kunne holde tidsplanen for de nye akutmodtagelser, som bliver to hjørnesten i det nye nordjyske sundhedsvæsen. Samtidig er jeg lettet over, at vi ikke skal detailstyres i byggeriet af nyt sygehus, men får lov til selv at tage det ansvar, som naturligt ligger hos os, siger Ulla Astman.

Regionsrådsformanden er mere forbeholden, når det gælder de økonomiske rammer for regionens drift af sygehusene. Regionen skal næste år levere en to procents stigning i produktiviteten, dvs. to procent mere sundhed for hver anvendt krone, og samtidig øge aktiviteten på de nordjyske sygehuse med to og en halv procent.

- I den nuværende aftale har regeringen signaleret, at vi skal bremse op efter flere års kraftig stigning i aktiviteten på sygehusene. Den opbremsning har vi i Region Nordjylland i 2010 og 2011 haft større held med end de øvrige regioner. Men det bliver vi ikke belønnet for i økonomiaftalen. Faktisk kan man sige, at vi på en måde bliver straffet for at have gjort det for godt, siger Ulla Astman.

Regionens udfordring er, at der nu skal skrues op for aktiviteten på sygehusene, samtidig med at regionen overordnet set har de korteste ventelister.

- Den udfordring tager vi selvfølgelig på os, men med den nye aftale bliver økonomien et stort tema i 2012. Jeg kan ikke på forhånd udelukke, at vi bliver nødt til at gennemføre besparelser for at holde aftalen, siger Ulla Astman.

Regionen oplever i øjeblikket et økonomisk pres med øgede udgifter på det præhospitale område og på området for de praktiserende læger. Det er områder, som hvor regionen ikke selv fuldt ud er herre over, om udgifterne går op eller ned.

- Samlet set bliver der tale om et økonomisk meget stramt år, men hvor vi trods alt kan komme videre med nogle af de vigtige udviklingsprojekter, som skal tegne fremtidens nordjyske sundhedsvæsen, siger Ulla Astman.

Økonomiaftalen vil snarest blive drøftet i Forretningsudvalg og Regionsråd, og den skal i august danne grundlag for budgetforhandlingerne for 2012.

Yderligere informationer :
Læs økonomiaftalen her eller under Links og filer : http://bit.ly/jiSm6v

Relevant information

http://www.rn.dk


Pressekontakt


Firma

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst, Danmark

  96 35 10 90

http://www.rn.dk

Modtag nyheder fra Region Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire