19/08-11
-
Pressemeddelelse
Sundhedsfaglige hjælper i akutte situationer
Siden foråret 2010 har nordjyske borgere fået sundhedsfaglig hjælp, når de ringer 1-1-2. Det betyder, at borgerne hurtigere får den rigtige hjælp.
Alle regioner i Danmark tilbyder nu sundhedsfaglig hjælp til borgerne. Derfor kører en kampagne i øjeblikket i medierne om det nye faglige tilbud til borgerne.
Budskabet er, at ved alle alarmopkald om alvorlig sygdom eller ulykke bliver en sundhedsfaglig medarbejder tilkoblet den samtale, som Politiets alarmcentraler i første omgang modtager.
Konkret viderestilles samtalen fra Politiet til regionernes vagtcentraler i det øjeblik, Politiet kan høre, at der er tale om ulykke eller sygdom. Den sundhedsfaglige person overtager samtalen og sikrer, at borgeren får den rigtige hjælp hurtigst muligt, og de kan samtidig vejlede i førstehjælp m.m.
- Borgerne tager positivt imod hjælpen. Dels kan vi vejlede en borger til at forberede ankomst af ambulance i akutte situationer. Og samtidig kan vi langt bedre beslutte, hvilken type hjælp borgeren har brug for, siger Jan Lindberg, vagtcentralchef, Region Nordjylland.
Kampagnespots for 1-1-2 har fokus på de fire mest hyppige opkald: faldulykker, hjertestop, en borger får noget galt i halsen og hvepsestik. Spots vil kunne ses fx i OBS på DR1, YouTube, Go-Card og Facebook reklamer.
Vagtcentralen i Region Nordjylland er organisatorisk en del af Præhospitalt Beredskab, der har kontor på Sønder Skovvej ved Aalborg Sygehus.
Se hvordan borgeren får hjælp ved 1-1-2 (http://bit.ly/qtaePU)
Video: Fald (http://bit.ly/nFa1Ia)
Video: Galt i halsen (http://bit.ly/rmaaNV)
Video: Hjertestop (http://bit.ly/nySZl0)
Relevant information
http://www.rn.dk
Firma
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst,
Danmark
96 35 10 90
http://www.rn.dk