Tyskproducerede LMC har lanceret en hel ny modelserie, der speciel henvender sig til folk, der holder af campinglivet året rundt. Serie er optimal til decideret vintercamping. Der er taget udgangspunkt i mange år erfaringer med de til tider stride vinterforhold i Skandinavien, så navnet på serien er også Scandica.
Scandica-serien består af fem modeller, der grundlæggende er ens. Væg og tag er på 45 mm uden trælister for at eliminere kuldebroer. Gulvet er på hele 50 mm og alt er gennemisoleret med styrofoam. Det avancerede Alde varmesystem er zoneopdelt, så man kan holde forskellig temperatur i henholdsvis sove- og opholdsafdeling.
I badeværelset er der varmeslanger i såvel gulv og væg, der så fungerer som håndklædetørrer. Garderobeskabet er opvarmet og fungerer som tørreskab til det våde skitøj, sko og støvler. En anden smart detalje er en komfortabel skiboks med integreret afløb.
Vognen er gennemventileret, så der er permanent cirkulation af varmluft også bag møblerne.
Der er to slags supermoderne køkkener i vognene. Almindelige vogne har hævet køleskab, kogeblus, emhætte og bageovn og i de tandemakslede vogne er der et stort komfur med integreret kogeblus, ovn og varmeskab.
LMC har lyttet til erfarne vintercampister og er gået hele vejen. Der er ikke tvivl om, at der satses stort med Scandica. Derfor overgår modelserien på mange områder de stærkeste konkurrenter, når det handler om vinterkomfort.
Foto kan frit downloades på www.HolidayNews.dk : http://www.holidaynews.dk Billedtekst: Børnefamilien på vinterferie i Østrig med LMC Scandica.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.