Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/07-11   -   Pressemeddelelse

Kattegat Strand Camping åbner ''vand-vittig'' ny pool

Der indbydes både til afslapning, motion, sjov og fest i Kattegat Strand Campings nye udendørs swimmingpool. Den er bygget så den imødekommer campingpladsen mange forskellige gæster fra de helt små legesyge, til de festglade teenagere og de mere afslappende seniorer.

Den nye swimmingpool har været undervejs i nogle år, for er det nu så vigtigt med en pool, når man har direkte adgang til børnevenlig sandstrand direkte fra campingpladsen. Det spørgsmål har ejeren Jørgen Pedersen på campingpladsen stillet sig selv i lang tid. Svaret er: Ja. Moderne campingfamilier i dagens Danmark elsker at gå på stranden, og dernæst trækker poolen.

Vi har foretaget en del undersøgelser, der viser, at en swimmingpool er et trækplaster og danske børnefamilier vælger primært campingpladser med adgang til badning. Vi troede i lang tid stranden var nok, men det er det ikke, siger Jørgen Pedersen fra Kattegat Strand Camping.

Den nye pool er opvarmet til 26 grader så uanset, hvordan den danske sommer arter sig, så er vandet varmt og så er der samtidigt udsigt til Kattegat. Den er bygget med boblezone og undervandsbænke med massagebobler til dem, der ønsker lidt massage på badeturen. For de legesyge er der vandkanoner og i børnebassinet er der en kæmpe paddehat, hvor der kan leges med vand.

I forbindelse med sommerens poolparties for børn og unge, hvor der serveres farverige sodavandsdrinks, sættes der også gang i et enormt vandlysshow, så der nærmest er sydlandsk stemning.

Vi har forsøgt at finde balancen mellem dem, der vil hygge og dyrke motion i poolen og så dem der vil lege og have det sjovt. Den er stor og der er god plads og de forskellige aktiviteter foregår på forskellige tidspunkter af døgnet, så ingen bliver generet af hinandens forskellige interesser, siger Jørgen Pedersen.

Ved swimmingpoolen på Kattegat Strand Camping er der også servering i form af is, snacks og kolde drikkevarer.

Yderligere information: www.922.dk og Jørgen Pedersen på tlf. 98 58 8032
Foto kan downloades på www.holidaynews.dk

Relevant information

http://www.922.dk


Pressekontakt


Firma

Rejsejournalisten ApS
Boks 37
4340 Tølløse, Danmark

  59 19 40 13

http://www.rejsejournalisten.dk

Modtag nyheder fra Rejsejournalisten ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire