Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/05-10   -   Pressemeddelelse

Se dit busstoppested på Google Maps

Et samarbejde mellem Google og Rejseplanen betyder, at man nu i Google Maps kan se alle landets stoppesteder og stationer placeret. Samtidig kan man med den nylancerede Transit-funktion i Google Maps se alle tog, busser og metroer i hele landet og planlægge sin rejse direkte i Google Maps.

Rejseplanen.dk er danskernes foretrukne kilde til planlægning af rejser med kollektiv transport. Hver måned leverer Rejseplanen mere end 10 mio. rejseforslag til danskerne. Rejseplanen har udover Rejseplanen.dk også flere mobile tjenester, herunder en iPhone applikation.

"For Rejseplanen er det endnu et vigtigt led i vores strategi om at være der, hvor brugeren er. Danskernes brug af Google på både internettet og mobiltelefoner er enormt, og naturligvis skal man også kunne se den nærmeste station og busstoppested her", siger Gert Frost, formand for Rejseplanen A/S og adm. direktør i DSB S-tog. "For os er samarbejdet med Google et naturligt skridt i at give så mange danskere som muligt muligheden for at finde information om kollektiv trafik."

Den nye funktion er fra i dag tilgængelig for de hundredtusinder af danskere, der hver dag bruger Google og Google Maps. Også for de mange tusinde turister, der hvert år bruger kollektiv trafik til at komme rundt i landet, vil integrationen af kollektiv trafik i Google Maps betyde en nem adgang til informationen om busser og tog.

"Kombinationen af formidling af informationer, teknologi - oven i købet på mobil - og miljø er alle ting som Google sætter meget højt. Enkle hverdagstjenester som Google Transit kan motivere folk til at bruge kollektive trafik og dermed skåne miljøet" udtaler Peter Friis, Direktør for Google Danmark.

Har man en mobiltelefon, kan man også tage ruteplanlægning med Transit med sig, gennem enten Google Maps til mobiler, eller gennem mobil web-udgaven på m.google.com/maps.

Den nye feature kan ses på http://www.google.com/intl/da/landing/transit/#dmy

En instruktionsvideo findes her: http://www.youtube.com/watch?v=6-_Z2O9r3pE

Google Maps til Mobil finder man her, hvor der også ligger en instruktions video: http://www.google.com/mobile/maps/.

Transit-funktionen er blevet til i samarbejde mellem Google, Rejseplanen og Schweiziske Netcetera. De nye funktioner bliver rullet ud gradvist i løbet af de næste uger.

Yderligere information hos Rejseplanen
Birgitte Woolridge, Marketing Manager, M: 61267305

###

Om Rejseplanen
Rejseplanen.dk er danskernes foretrukne website til information om rejser fra A til B med kollektiv transport. Rejseplanen leverer hver måned 10 mio. rejseforslag til danskerne. Rejseplanen findes på internettet, mobil, iPhone og som links fra andre hjemmesider. Rejseplanen A/S er ejet af DSB, Movia, de øvrige regionale trafikselskaber i Danmark samt Metroselskabet.

Relevant information

http://www.rejseplanen.dk


Pressekontakt


Firma

Rejseplanen A/S
Gl. Køge Landevej 3
2500 Valby, Danmark

  +45 36 13 18 88
  +45 61 26 73 05

http://www.rejseplanen.dk

Modtag nyheder fra Rejseplanen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater