Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/02-13   -   Pressemeddelelse

Rejseplanen under kraftige DDoS angreb

Et af Danmarks mest besøgte websites forsøgt lagt ned af hackere

Rejseplanen.dk, som er danskernes foretrukne informationskilde om rejser med bus, tog og metro i Danmark, har ligesom en række banker og andre større sites i den senere tid i Danmark været under DDoS angreb. Et DDoS angreb betyder, at hackere, typisk udenlandske, sender rigtigt mange forespørgsler til de servere, websites er på, med det formål at få websites til at gå ned. I Rejseplanens tilfælde er angrebene også kommet fra danske adresser.

Det seneste angreb, søndag den 24. februar, gjorde, at Rejseplanens servere blev overbelastet, og mens disse fjendtlige angreb stod på, var det ikke er muligt at hente data fra Rejseplanen. Dette berørte både www.rejseplanen.dk og alle Rejseplanens apps og øvrige tjenester. Rejseplanens apps er blandt Danmarks mest populære og downloadet mere end 1 mio. gange. Som bruger kan man opleve, at tjenesten enten er meget langsom eller slet ikke svarer. Der var angreb både tidligt om morgenen og i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Rejseplanen beklager kraftigt de gener, det medfører for brugerne af Rejseplanens forskellige tjenester og gør sammen med driftsudbyderen alt for at få Rejseplanens services til at køre normalt igen.

Om Rejseplanen
Rejseplanen.dk er danskernes foretrukne website til information om rejser fra A til B med kollektiv transport. Rejseplanen leverer hver måned 18-20 mio. rejseforslag til danskerne. Rejseplanen findes på internettet, mobil, iPhone, Android, Windows Phone og som links fra andre hjemmesider. Rejseplanen A/S er ejet af DSB, Movia, de øvrige regionale trafikselskaber i Danmark samt Metroselskabet.


Relevant information

http://www.rejseplanen.dk


Pressekontakt


Firma

Rejseplanen A/S
Gl. Køge Landevej 3
2500 Valby, Danmark

  +45 36 13 18 88
  +45 61 26 73 05

http://www.rejseplanen.dk

Modtag nyheder fra Rejseplanen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.