05/08-09
-
Pressemeddelelse
Mode i modeformidling
Oplev modeugen dækket af ny type medie
Remee&Friends "” www.remeeandfriends.com - har i denne udgave for første gang hovedfokus på mode, selvfølgelig i anledningen af modeugen. Tre mediepersonligheder er gået sammen om at dække modeugen på en helt ny måde, der bryder konventionerne for, hvordan en af Danmarks hurtigst voksende brancher formidles. Mange er kaldet, men få er udvalgte til de hektiske, trendsættende og tillukkede modedage - derfor er der både hovednummeret den 5. august, og tre daglige særnumre med nyskabende dækning.
Som læser/seer/lytter oplever du indtryk, nyheder, backstage know-how og front row gossip, som om du selv deltog "” billeder og film, musik, lyd og snak, og shopping, selvfølgelig!
Louise Scheutz-Klixbüll, der er chefredaktør for Remee&Friends, og selv har en solid modebaggrund, har dannet team sammen med nogle af de bærende kræfter i den danske modeverden: Rachael Morgan, tidligere chefredaktør for DANSK, og Nicci Welsh, hår og makeupartist for de største celebrities i Danmark og udlandet.
Rachael Morgan og Nicci Welsh er især gået med i samarbejdet på grund af de helt nye og ubegrænsede muligheder i formidlingen:
- Enten har du et superlækkert magasin med lang produktionstid, eller et site med begrænsninger, eller du er dagblad, der i sagens natur ikke har hovedfokus på moden, og tidligst bringer nyhederne dagen efter. Det teknologiske univers, der er udviklet til, og er fundamentet for Remee&Friends, giver os alle muligheder, og ingen begrænsninger. vores nyheder og indtryk er helt uforældede "” de formidles med det samme. Uden at give køb på det lækre design! Jeg synes, at det er fantastisk at prøve mediet af, og se, hvad vi kan udvikle det til i de kommende år.
Remee&Friends modeissue udkommer den 5. august "” gratis på www.remeeandfriends.com. Er du tilmeldt, får du særnumrene direkte på mailen, mobilen eller din iPhone.
Relevant information
http://www.remeeandfriends.com