Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-10   -   Pressemeddelelse

Unge iværksættere starter egne netbutikker

"Vi tjener penge uden at røre en finger," udtaler 20-årige Sebastian Brandes Kraaijenzank, der sammen med Mark Kordon har stiftet virksomheden Renomedia I/S. De to unge iværksættere har udviklet og lanceret to nye netbutikker, der kører helt ad sig selv, og som henvender sig til personer i samme målgruppe som dem selv. Kæresteland (www.kaeresteland.dk) har et stort udvalg i kærestegaver til unge kærestepar, mens Gizmoland (www.gizmoland.dk) har Danmarks fedeste gizmoer og gadgets til drengerøve i alle aldre.

Mark og Sebastian besluttede sig for at gøre det så enkelt som muligt at drive en netbutik, og de to gutter har nu fundet en løsning, så det eneste, de skal fokusere på, er salg og markedsføring.

Sebastian forklarer, at de har skåret forretningen ind til benet og lagt indkøb, lager, forsendelse, reklamation og bogholderi ud til eksterne samarbejdspartnere. Processen er meget enkel. Så snart Mark og Sebastian modtager en ordre i butikken, bestilles varen automatisk hos leverandøren. Leverandøren sender pakken direkte til kunden. Det hele sker inden for få timer. Skulle man have fortrudt et køb og ønske at sende varen tilbage, er det ingen sag. Kontakten går gennem Mark og Sebastian, men det er deres leverandører, der håndterer sagen.

FASTE DRIFTSOMKOSTNINGER for 847 kr. om måneden
At drive en netbutik må være hundedyrt, tænker mange. Men Mark og Sebastian betaler blot 847 kr. om måneden for at drive de to netbutikker. Tricket er et kombinere de bedste og billigste muligheder, der er på nettet. De to gutter har én aftale med en udbyder, der giver dem mulighed for at modtage Dankort, en anden aftale med en leverandør, der stiller software til økonomistyring til rådighed, en tredje aftale med PayPal, som gør det muligt at bruge internationale betalingskort, og så videre. Resultatet er, at de faste driftsomkostninger er meget lave. "Og det betyder bedre priser til vores kunder," konkluderer Sebastian.

ALLE KAN KOMME I GANG med at drive egen netbutik
Sætter man sig bare lidt ind i det at drive forretning på nettet, kan alle starte deres egen netbutik. "Nettet har på mange måder åbnet op for en masse nye muligheder - det gælder også det at drive sin egen butik," forklarer Sebastian og fortsætter: "Med nettet som sin kommunikationskanal kommer man ud til rigtig mange mennesker rigtig hurtigt." Den unge iværksætter fastslår, at det kun kræver tre ting:

· Lyst og gå-på-mod
· Villighed til at lære
· Disciplin og hårdt arbejde

Der findes på nettet en række fede portaler, som gør det let at komme i gang med sin egen forretning. En af disse portaler er Amino.dk, som er startet af den kendte serieiværksætter Martin Thorborg. Amino er en portal af iværksættere for iværksættere. På Amino er det muligt at få hjælp til praktisk talt alt. "Amino har været os en kæmpehjælp og en stor medvirkende årsag til, at vi i dag kan lancere to superflotte netbutikker," afslutter Sebastian.

Relevant information

http://www.renomedia.dk


Pressekontakt


Firma

Renomedia I/S
Vestre Ringgade 122, 3. sal
8000 Århus C, Danmark

  28308270
  28308270

http://renomedia.dk

Modtag nyheder fra Renomedia I/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater