12/02-13
-
Pressemeddelelse
Afrika er med - Restaurant Day er nu en global bevægelse!
Helt almindelige danskere får nu muligheden for at lege restauratør for en dag, når Restaurant Day igen løber af stablen i Danmark søndag d. 17. februar. Enhver kan deltage, og alle koncepter og initiativer er velkomne - denne dag er det du, jeg og naboen, der sætter madscenen og bestemmer menuen. Så om der serveres vintertapas i cykelkælderen eller om der serveres varm suppe eller chokolade på tørreloftet vil kun tiden vise. Via hjemmesiden www.restaurantday.org kan man finde oplysninger om, hvordan man som restauratør tilmelder sin restaurant, og der er ingen frist for tilmelding af restauranter. Som gæst kan du finde vej til alle herlighederne ved at downloade en mobilapplikation, med beskrivelser, åbningstider og et kort der viser hvor alle herlighederne foregår.
Over 20 lande er med når der fejres Restaurant Day
Det er arrangørenes ambition at Restaurant Day skal være en global bevægelse - Og denne gang ser det ud til at lykkedes. I sidste uge meldte Mozambique sig under fanen. Nu er over 20 lande en del af bevægelsen.
Først finnerne
Restaurant Day startede i Helsinki i Finland i 2011 med 40 pop-up-restauranter fordelt på 13 byen og har sidenhen har bevægelsen spredt sig til hele verdenen og på sidste Restaurant Day den 18. november, 2012 åbnede der 689 restauranter i 131 byer i 25 lande for eksempel i Polen, Mozambique, Japan og Brasilien. Restaurant Day bliver afholdt fire gange om året, og Danmark har været repræsenteret to gange med henholdsvis 31 og 26 restauranter i august og november 2012.
Cathrine Frederiksen, der ejer af virksomheden Tomo, tog initiativ til at starte Restaurant Day op i Danmark og sammen med en engaget gruppe af frivillige lykkedes at få Restaurant Day etableret. "Restaurant Day har været en stor succes i august og november, og vi håber at se flere kreative, skæve og sjove madkoncepter igen. De danske cafeer og take-away steder trænger til lidt kærlig inspiration. Kreativiteten og oplevelsen er alt for sjældent i centrum, og vi håber, at Restaurant Day bliver en kreativitetsfest, der kan inspirere eksisterende restauranter, cafeer og take away-steder til at gøre noget nyt", fortæller Cathrine, som fik idéen til at bringe initiativet til Danmark, da hun selv deltog i Restaurant Day i Helsinki i februar 2012.
Find listen over restauranter i Danmark og resten af verden på www.restaurantday.org. Her kan nye restauratører desuden også finde en trin-for-trin guide til, hvordan man deltager med sin egen restaurant. Restaurant Day kan også følges på facebook.
Link til fotos / video - kreditering: Restaurant Day
foto 1a, foto 1b, foto 2, foto 3, foto 4, foto 5, Flickr album
SÅDAN ÅBNER MAN RESTAURANT:
1. Find et sted til din restaurant
Kun fantasien sætter grænser. Du kan åbne din restaurant i cykelkælderen, i din lejlighed, i en port, på din cykel, lige hvor du lyster - bare andre ikke er generet af det. Vær' kreativ med locations, når temperaturen falder. I Finland lader de sig ikke stoppe af minusgrader og sne.
2. Find på et koncept
Du kan vælge at gøre det simpelt og servere dine lækreste brownies eller sætte god musik på og holde Smoothie Disco. Du kan også vælge at udfordre grænserne for almindelig restaurantsbesøg og for eksempel hejse veldesignede burgere ned i kurve fra 5.sal eller lade menuen være designet ud fra de mest googlede opskrifter i dit land. Hver gang der bliver afholdt Restaurant Day kommer folk på forbløffende interessante koncepter - lad os udfordre dem!
3. Fortæl os og dine venner om det
Gå ind på www.restaurantday.org og fortæl nationen af glade Restaurant Day-besøgende, hvor de kan finde din biks, og hvad de kan se frem til, hvis de besøger den. Din restaurant kommer med på vores kort og liste over restauranter. Husk også at fortælle alle dine venner om dit nye sted.
EKSEMPLER PÅ TIDLIGERE RESTAURANTER I DANMARK
#1 SMOKEY ICE serverede hjemmelavet is til århusianerne i sommervarmen. Men som navnet antyder, var det ikke en hvilken som helst isbod. Frisk frugt, fluorescerende farver og fascinerende fysik blev i sommervarmen forenet i en forrygende festcocktail.
#2 THE HOT GILRLS & DOGS var den første restaurant, som meldte sig under fanerne til premieren på Restaurant Day i Danmark. Her kunne gæsterne smæske sig i sprøde, varme hotdogs med alverdens hjemmelavede toppings midt på fortovet. Selvfølgelig serveret af dejlige damer!
#3 I DET KOREANSKE GADEKØKKEN kunne man få lov at smage både kimbap, kimchi og bulgogi. Ægte koreanske specialiteter, som ellers er svære at støve op i det danske madlandskab. Interessen for den koreanske kogekunst var stor, og Lene (kvinden bag gryderne) går nu med tanker om at starte en lille koreansk kogeskole.
#4 På BEE BREAKFAST CLUB kunne man starte dagen ud med en noget speciel form for morgenmad, der blev nemlig serveret bi larve müsli på Nordisk Foodlabs husbåd og hvis gæsterne ikke havde fået nok kunne de mæske sig i tørrede bilarve snacks. Og al overskuddet for arrangementet gik selvfølgelig til Bybi.
#5 DEN RØDE MUSLING har nu to gange serveret deres fantastiske muslingesuppe, godt suppleret af velsmagende vin. Og uanset om det er på en varm august dag eller i isnende november kulde, summer den hyggelige baggård i indre by af fransk stemning med de rødternede duge og Edith Piaf i højtalerne.
Relevant information
http://www.facebook.com/RestaurantDayDenmark