Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-11   -   Pressemeddelelse

Fængselsstraf for røveri begået af 23-årig kvinde blev gjort delvis betinget.

En domsmandsret idømte i begyndelsen af april 2011 en 23-årig kvinde fængsel i 1 år for røveri. 6 måneder af straffen blev gjort betinget på nærmere anførte vilkår.

Det fremgik af sagen, at den tiltalte havde erkendt røveri i to tilfælde i september 2010, dels mod en postbutik, hvor tiltalte havde truet ekspedienten med en køkkenkniv til at udbetale ca. 3.800 kr. i kon­tanter fra kassen og udlevere ca. 10 kartoner cigaretter, dels ved to dage efter i en grill at have for­søgt at aftvinge personalet kontanter ved at indfinde sig maskeret med nylonstrømpe over ho­ve­det med huller i øjnene og medbringende en køkkenkniv, som hun viste frem, idet hun råbte "Det er et røveri".

Endelig havde tiltalte erkendt, at hun kort forinden havde begået et indbrud i et apotek med et ud­bytt­e på ca. 12.000 kr., ligesom hun erkendte besiddelse af en mindre mængde euforiserende stof­fer.

Den tiltalte blev under sagen mentalundersøgt.

Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år.

Retten bestemte med henvisning til den tiltaltes personlige forhold, og til at hun under sagen havde været frihedsberøvet i 6 måneder, at den resterende del af straffen på 6 måneder kunne gøres be­tin­get af, at tiltalte i 1 år ikke begik ny kriminalitet og var under tilsyn af Kriminalforsorgen, som kun­ne træffe bestemmelse om lægeligt ledet misbrugsbehandling, herunder eventuelt døgnafvænnings­be­handling.

Relevant information

http://www.domstol.dk/Odense


Pressekontakt


Firma

Retten i Odense
Albanigade 28
5000 Odense, Danmark

  66114712

http://www.domstol.dk/Odense

Modtag nyheder fra Retten i Odense på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater