11/05-11   -   Pressemeddelelse

Afgørelse i nævningesag ved retten i Odense

Fængselsstraf i 7 år til 37-årig mand og dom til behandling i psykiatrisk afdeling til 39-årig mand for legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder.

I en nævningesag ved retten i Odense, hvor en 37-årig mand, T1, og en 39-årig mand, T2, var tiltalt for le­ge­ms­angreb under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, og for at have hensat og forladt den forurettede i hjælpeløs tilstand efter straf­felovens § 250, har retten fundet T1 skyl­dig i det væsentlige efter anklageskriftet.

Det fandtes bevist, at T1 flere gange havde slået den forurettede med en guitar og knyttet hånd og snøret en guitarstreng rundt om den forurettedes hoved. Derudover fandtes T1 at være ansvarlig for den øvrige omfattende voldsudøvelse, hvad enten den var udøvet af ham eller af T2.

Retten tilsidesatte T1s forklaring om, at der forelå nødværge, idet retten fandt det utroværdigt, at forklaringen herom først fremkom efter mere end et års varetægtsfængsling.

For så vidt angår T2 fandt retten det ikke bevist, at han havde deltaget aktivt i volds­ud­­­­øvel­sen, men denne tiltalte blev af et kvalificeret flertal af nævninger og dommere fundet skyldig i medvirken til den samlede voldsudøvelse, jf. straffelovens § 23.

Flertallet udtalte om dette spørgsmål:

"Efter en samlet vurdering af forløbet i forurettedes lejlighed lægger vi til grund, at T2, der var an­kommet til forurettedes lejlighed sammen med T1, har overværet voldsudøvelsen uden at gribe ind. Volden stod på over betydeligt længere tid end forklaret af de tiltalte, og det må have stået T2 klart, at han ved at forblive i lejligheden uden at gribe ind eller på anden måde sige fra overfor vol­den, eksempelvis ved at forlade lejligheden, dels gjorde situationen endnu vanskeligere for forurettede, dels fremstod på en måde, som T1 måtte opfatte som en opbakning og tilskyndelse til at fortsætte voldudøvelsen."

Flertallet udtalte endvidere, at volden ikke måtte antages at være gået videre end forudsat af T2.

Et mindretal udtalte:

"Ligesom flertallet finder vi, at voldsudøvelsen har haft en længere tidsmæssig udstrækning end forklaret af de tiltalte. Uanset dette må det alligevel anses for usikkert, hvor længe volden stod på, ligesom det må anses for usikkert, om T2 har overværet den samlede voldsudøvelse eller blot en mindre del heraf. Det er efter vores opfattelse endvidere usikkert, om den af T2 udviste passivitet har forværret forurettede situation, ligesom det må anses for usikkert, om T1 har følt sig tilskyndet til yderligere vold som følge af T2s manglende afstandtagen eller indgriben.

Mindretallet stemte således for at frifinde T2.

Begge de tiltalte fandtes skyldige i at have hensat den forurettede i hjælpeløs tilstand. Som følge af volden fandtes den forurettede at være i de tiltaltes varetægt, da de forlod ham, og det måtte have stået de tiltalte klart, at den forurettede ikke var i stand til at tage vare på sig selv, da de efterlod ham.

Straffen for T1 blev fastsat til fængsel i 7 år.

For T2s vedkommende bestemte retten, at han skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

T2 blev udvist med indrejseforbud for bestandig.

Begge de tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til anke.

Relevant information

http://www.domstol.dk/Odense