23/07-10
-
Pressemeddelelse
Revi-IT udvider samarbejde
Revi-IT's moderselskab, Moore Stephens Danmark, fusionerede pr. 1. juli 2010 med RevisorGruppen Danmark.
Revi-IT A/S, der er det eneste statsautoriserede revisionsfirma i Danmark som udelukkende beskæftiger sig med it-revision og it-ledelsesrådgivning, vil i denne forbindelse agere underleverandør af it-revisionsydelser for RevisorGruppen Danmarks medlemsvirksomheder.
Revi-IT har i forvejen samarbejde med en række revisionsfirmaer, og får som led i fusionen nu tilført et væsentligt marked. Revi-IT servicerer for fremtiden op mod 1.800 revisorer.
Revi-IT er dermed underleverandør til 28 revisionsfirmaer omkring assistance inden for it-revisions og it-ledelsesrådgivning. "Vi er stærkt tilfredse med denne fusion idet vi nu - udover at være det eneste statsautoriserede it-revisionsfirma i Danmark - øger vores salgskanal inden for dette segment", udtaler adm. direktør Martin Brogaard Nielsen.
Udover at være en kompetent leverandør til revisorer i kraft af at Revi-IT er et statsautoriseret revisionsfirma samt CISA (Certified Information System Auditor), leverer Revi-IT erklæringsarbejde direkte til danske virksomheder f.eks. i form af revisionserklæringer til hostingvirksomheder (RS3411) mv. Herudover rådgiver Revi-IT virksomheder omkring it-ledelsesforhold såsom it-sikkerhedspolitikker, beredskabsplanlægning, risikoanalyse mv.
Relevant information
http://www.revi-it.dk