Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/05-12   -   Pressemeddelelse

Kom tæt på Struensee - Idealisten, livsnyderen og fanatikeren

Vær med når Danmarks førende Struensee-ekspert holder foredrag på Rigsarkivet. Det sker den 24. maj kl. 19-21. Der er gratis adgang til både foredraget og et besøg i Struensee udstillingen bagefter.

Først erobrede han dronningen, siden forsøgte han at forny kongeriget, og til sidst mødte han sin blodige skæbne på Fælleden ud for København. Siden henrettelsen i 1772 har romaner og film ofte beskrevet Johann Friedrich Struensee som en tragisk, humanistisk helteskikkelse. I sit foredrag går historikeren Asser Amdisen kritisk til heltehistorierne om den tyske livlæge, der senest er blevet videreført i filmen "En Kongelig Affære". I stedet bringer han os tæt på den virkelige Struensee, der kan beskrives som et elitært menneske, som ville gøre Danmark-Norge til et moderne oplyst mønstersamfund.

Selv om Mads Mikkelsens muskuløse og sexede Struensee er utroligt langt fra virkelighedens lave og firkantede Struensee, er der ingen tvivl om, at han er en interessant figur. "Det der gør Struensee til noget helt særligt er, at han gennem tiden har kunnet bruges til at sige noget om samfundet, kulturen, nationen, videnskab, køn og virkelighed. Han er derfor et fantastisk udgangspunkt for at diskutere, hvem vi er og vel også dermed, hvem vi gerne vil være", fortæller Asser Amdisen der er cand.mag. i historie og Danmarks førende ekspert i Johann Friedrich Struensee. Han er desuden forfatter til biografien "Struensee - til Nytte og Fornøjelse", der netop er blevet genudgivet på Lindhardt og Ringhof.

Gratis adgang:
Arrangementet foregår d. 24. maj kl. 19-21 i Rigsarkivets foredragssal, Tøjhusgade 1, 1218 Kbh. K (ved Christiansborg Slot). Tilmelding sker efter først til mølle princippet på: http://www.sa.dk/struenseeforedrag

Pressefoto: www.lajs.dk/asserdone.jpg

Relevant information

http://www.sa.dk


Pressekontakt


Firma

Rigsarkivet
Rigsdagsgården 9
1218 København K, Danmark

  41 71 72 41

http://www.sa.dk

Modtag nyheder fra Rigsarkivet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater