Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/03-11   -   Pressemeddelelse

Generelt høj trivsel blandt Rigshospitalets medarbejdere

Rigshospitalet har i dag fået resultaterne af en større fællesregional trivselsundersøgelse. Resultaterne viser generelt en høj trivsel, men også udfordringer.
6019 ud af ca. 8000 medarbejdere svarede på undersøgelsen, der er en samlet trivselsmåling og arbejdspladsvurdering. Spørgeskemaundersøgelsen, kaldet TrivselOP (Trivsel Og Personaleudvikling), blev gennemført på Rigshospitalet i januar og februar i år, og nu foreligger resultaterne.

- Det er første gang, vi gennemfører TrivselOP-undersøgelsen, der fremover skal gentages hvert 3. år på alle regionens hospitaler, og vi har fået et rigtigt godt grundlag for at vurdere og forbedre trivslen her på Rigshospitalet. I alt har 75% af vores medarbejdere givet os deres mening til kende, og de generelle resultater peger på, at trivslen er høj. Men der er også områder, hvor vi kan blive bedre, siger sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen.

Nogle af de udfordringer, som medarbejderne har peget på i undersøgelsen, er bl.a. stress, mobning, ergonomi og risiko for arbejdsulykker. Udfordringer, som nu vil blive taget op af center- og klinikledelser samt arbejdsmiljøgrupperne på hospitalet.

- Vi vil med det samme imødekomme de udfordringer, som medarbejderne har påpeget, ligesom vi indarbejder de initiativer, der kommer fra regionen for at følge op på undersøgelsen, siger Helen Bernt Andersen.

Relevant information

http://www.rigshospitalet.dk


Pressekontakt


Firma

Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
DK-2100 København Ø, Danmark

  3545 4142

http://www.rigshospitalet.dk

Modtag nyheder fra Rigshospitalet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater