12/08-10
-
Pressemeddelelse
Falske pengesedler i omløb
Syd- og Sønderjyllands Politi har siden søndag 8. august 2010 modtaget flere anmeldelser om betaling med falske pengesedler. Anmeldelserne er indgivet af forretningsdrivende i Vejen, Holsted og Brørup.
Der er tale om falske 500 og 1000 kr. sedler. De falske penge er udført som en pæn farvekopi trykt på almindelig papir. Pengene mangler sølvstriben, som går gennem sedlerne, ligesom sedlerne ikke har vandmærker.
Syd- og Sønderjyllands Politi anmoder forretningsdrivende i området om at være ekstra opmærksomme på de falske sedler.
Modtager forretningsdrivende eventuelle mistænksomme pengesedler, bedes de kontakte politiet personligt eller på telefon 1-1-4.
Relevant information
http://www.politi.dk