Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/08-10   -   Pressemeddelelse

Kampagne mod hadforbrydelser

Kampagnen 'Stop Hadforbrydelser' sætter i perioden den 16.- 29. august fokus på de såkaldte hadforbrydelser - kriminalitet der begås med race, religion eller seksuel orientering som motiv.
Københavns Politi deltager i kampagnen sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner og Institut for Menneskerettigheder.

Ved at deltage i kampagnen ønsker Københavns Politi at signalere, at hadforbrydelser er alvorlige og at det er vigtigt, at de anmeldes.

"En enkelt hadforbrydelse har mange ofre: én forbrydelse rammer enhver, der deler race, tro eller seksuel orientering med offeret for forbrydelsen. Det er derfor afgørende, at disse forbrydelser anmeldes til politiet, så vi kan iværksætte såvel strafforfølgende som forebyggende tiltag," siger talsmanden for kampagnen, politiassistent Jesper Høg fra Københavns Politi.

Under kampagnen vil Københavns Politis patruljebiler været udstyret med klistermærker med kampagnens logo, der opfordrer borgerne til at anmelde kriminalitet, der bunder i race, religion eller seksuel orientering.
Samtidig vil man på politikredsens fire politistationer, Station Amager, Station Bellahøj, Station City og Station Lufthavnen - og på lokal- og nærpolitistationerne kunne finde foldere og plakater, der oplyser om kampagnen.

Københavns Politi benytter samtidig kampagnen til at få et bedre overblik over omfanget af hadforbrydelser. I kampagneperioden registreres hadmotiveret kriminalitet derfor særskilt og efter kampagnen analyseres tallene.
Alle politifolk vil derudover være særligt opmærksomme på, om de står over for en forbrydelse der bunder i race, religion eller seksuel orientering.

Man kan læse mere om kampagnen på dens hjemmeside: www.stophadforbrydelser.dk

Relevant information

http://www.politi.dk


Pressekontakt


Firma

Rigspolitiet
Politigården
1567 København V, Danmark

  45 15 20 31

http://www.politi.dk

Modtag nyheder fra Rigspolitiet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater