26/08-10
-
Pressemeddelelse
Copenhagen Cycling
Politiets Idrætsforening og Danmarks Cykel Union arrangereer søndag den 29. august 2010 Copenhagen Cycling i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Kræftens Bekæmpelse m.fl.
Arrangementet kan have betydning for afviklingen af trafikken i København.
Der afvikles følgende cykelarrangementer
· Motionsløb, 120 km (amatører)
· Motionsløb (befæstningsrute), 68 km (amatører)
· Motionsrace, 120 km (amatører)
· Cykelsighseeing, 25 km (amatører)
· Eliteløb, 70 km (elite)
Motionsløb og motionsrace, 120 kmMotionsløbet starter kl. 0800 fra Slotsholmsgade og kører ud af København uden ledsagelse (på cykelstier). Løbet køres efter færdselslovens bestemmelser uden følgeskab af politiet - men dog under kontrol og vejvisning.
Motionsracet starter kl. 1000 fra Slotsholmsgade og kører ud af København under ledsagelse af færdselspolitiet til Bellevue Strand hvor den endelige start går. Løbet vil blive escorteret af politiets motorcykler, ligesom der er trafikmarchals og følgebiler med.
Begge løb returnerer til København, hvor der er mål på Slotsholmen ved Christiansborg Slotsplads.
Se rutekort over motionsløbet og motionsracet
herMotionsløb (befæstningsrute), 68 kmKøbenhavns Befætningsrute kører fra Slotsholmen rundt i 9 kommuner i Storkøbenhavn. Deltagerne kommer rundt med direkte udsyn til en række af de gamle befæstningsværker samt en længere tur på hele 14 km langs Vestvolden.
Se rutekort over befæstningsruten
herCykelsightseeing, 25 kmStart- og mål på Slotsholmen, herfra til Christianshavn, Holmen, Operaen, Amager Strandpark, Kastrup Havn og retur til Christianshavn, hvorfra der køres under Langebro og videre til Islands Brygge, inden der afslutningsvis kører over til Fisketorvet og videre til mål.
Der køres på en kontrolleret rute, endvidere er der MC eskorte hele vejen.
Eliteløb, 70 kmRytterne dyster på den historiske og udfordrende 1,6 km lange rundstrækning "Rundt om Christiansborg", der skal gennekøres 40 gange.
Den afspærrede rute er: Slotsholmsgade, Rigsdagsgården, Tøjhusvej, Bryghusgade, Christiansbrygge, Slotholmsgade.
***
Yderligere oplysninger kan hentes på hjemmesiden:
www.copenhagencycling.dk
Relevant information
http://www.politi.dk