Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/03-11   -   Pressemeddelelse

Nye priser på e-bøger

Der har været skrevet meget om prisen på e-bøger, der generelt set bliver antaget at ligge i et for dyrt leje. Det gør den danske e-bogshandel Riidr nu noget ved i samarbejde med nogle af landets mest populære og progressive bogforlag.

Flere medier har ment, at e-bogs priserne har været for høje, til at e-bøgerne for alvor har kunnet gøre indtog i det danske marked. Det har vi hos Riidr lyttet til, og det er derfor en stor fornøjelse for os, at kunne præsentere en kampagne, som gør det endnu lettere at komme i gang med at læse e-bøger. Nu - og de næste mange uger frem - har læserne mulighed for at stifte bekendtskab med e-bogen til yderst favorable priser, i det udvalgte forlag er gået med til at sætte priserne ned med op til 38%.

Anders Breinholst, direktør hos Riidr kommenterer: "Der er kun én måde at teste, om det virkelig kan betale sig at sælge billigere e-bøger. Derfor har vi startet et prisforsøg, hvor vi tester effekten af de lavere priser. Hvis det bliver en succes hos kunderne, er vi sikre på, at det er noget forlagene vil tage til efterretning. Vi ønsker blot at være med til at sætte skub i markedet, så endnu flere danskere får glæde af e-bogen."

Et af de deltagende forlag Lindhardt og Ringhof kommenterer på initiativet: "E-bøger er et helt nyt produkt, og vi bliver nødt til at prøve os lidt frem for at ramme den pris, forbrugerne er villige til at betale. Da vi som forlag ikke kan fastsætte e-tailernes udsalgspriser, er det helt naturligt, at vi indgår i et samarbejde med detail-ledet for at finde en model, alle parter kan leve med. Riidr er en ny og forfriskende spiller på det digitale bogmarked, som vi er glade for at kunne arbejde sammen med i vores bestræbelser på at levere e-bøger til brugerne," siger Jakob Larsen fra Lindhardt og Ringhof.

De yderst favorable bogpriser kan læserne benytte sig af i de følgende dage hos Riidr:
Lindhardt og Ringhof indtil den 23/3
Hr. Ferdinand indtil den 23/3
Republik indtil den 23/3
Cicero / Rosinante & Co. indtil den 24/3
Forlaget Tellerup fra den 15/3 indtil den 29/3 derefter faste lave priser
Peoples Press start 23/3 til 6/4

Rabatterne kan variere fra forlag til forlag.

Om Riidr:
Riidr er grundlagt i foråret 2010 med det ene formål, at gøre det lettere for danskerne at købe og læse e-bøger. Netop lysten til at udbrede muligheden for at erhverve e-bøger var hvad der motiverede de seks stiftere til at starte virksomheden Riidr.

Om Lindhardt og Ringhof:
Lindhardt og Ringhof er en del af Egmont. Lindhardt og Ringhof er Danmarks næststørste forlag. Forlaget blev grundlagt i 1971 af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof og i 2007 fusioneret med Aschehoug Dansk Forlag A/S. Lindhardt og Ringhof ejer en række stærke forlag: Akademisk Forlag, L&R Business, Athene, Alinea, Alfabeta, Easy Reader, L&R Uddannelse og Carlsen.

Relevant information

http://www.riidr.com


Pressekontakt


Firma

Riidr ApS
Njalsgade 19D 1. sal
2300 København S, Danmark

  +45 48 44 04 44

http://www.riidr.com

Modtag nyheder fra Riidr ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater