21/02-12
-
Pressemeddelelse
Danskernes top 10 destinationer i USA
Mere end 250.000 danskere tog på ferie i USA i 2011. Vestkysten er den ubetingede favoritdestination efterfulgt af New York og Miami. Her er et kig på danskernes top 10 favoritdestinationer i USA i 2011.
Billeje afslører danskernes foretrukne destinationer i USA
De fleste danskere lejer først bil efter de har bestilt deres flybillet. Listen nedenfor er baseret på godt 3600 søgninger efter billeje i USA. Top 10 destinationerne udgør knap 2900 af de søgninger.
USA's vestkyst topper listen
Ikke overraskende er det destinationer på USA's vestkyst der topper listen. En road trip på den klassiske rute i Californien, Arizona og Nevada er for mange den ultimative USA oplevelse og førstegangsrejsende til USA vælger typisk denne rute.
Danskernes top 10 destinationer i USA fordeler sig således på listen (i stigende popularitet):
10. Boston
Populær storby med europæiske træk. Et absolut must for en road trip rundt i New England og Ligger kun 4 timers kørsel fra New York.
9. Denver
Denver har 300 solskinstimer om året - flere end San Diego og Miami Beach. Oplagt start for en road trip rundt i den utrolige natur som Colorado, Utah, Wyoming og South Dakota har at byde på.
8. Seattle
Har et regnvådt ry, men ligger midt i en utrolig alsidig natur så som vulkaner, regnskov og gletchere. Oplagt udgangspunkt for en road trip til nogle af områdets mange nationalparker og evt. Ind i Canada og Vancouver.
7. Chicago
En overset storby som kan tilbyde mange af de samme oplevelser man kan få i New York plus flere som er helt unik for Chicago, bl.a. en stand som ligger downtown. Chicago er start/slut for den legendariske Route 66.
6. Orlando
Med de mange forlystelsesparker i og omkring Orlando er byen foretrukket af mange børnefamilier. Der er også nem adgang til kysten og bl.a. Kennedy Space Center.
5. Las Vegas
Byen er mere end blot kasinoer. I Las Vegas finder man det største koncentration af shopping, gourmet oplevelser og underholdning. Tæt ved ligger både Death Valley og Grand Canyon og så er Las Vegas også et stop på den klassiske road trip rute på vestkysten.
4. Miami
Sommer, strand og kulørte drinks kommer man ikke udenom i Miami South Beach. Det ikoniske Art Deco område som er kendt fra film og tv er en populær destination. Der er ikke langt til de unikke Everglades og man bør tage turen ned til Key West.
3. New York
Mange vælger at inkludere New York som afslutning på en road trip for at kombinere turen med en storbyferie og shopping. Er New York base, så byder Hampton på eksklusive oplevelser og så ligger New York kun 4 timer fra Boston - og endnu tættere på Philadelphia.
2. San Francisco
En af USA's tættest befolkede byer, men det føles ikke sådan. Med Golden Gate Bridge og Alcatraz er San Francisco kendt af alle og ligger optimalt til både korte ture og som stop på den klassiske road trip på vestkysten med Highway 1 langs Stillehavet og Yosemite National Park øst for byen.
1. Los Angeles
Danskernes mest populære destination i USA er Los Angeles. Los Angeles er indbegrebet af den amerikanske drøm med film (Hollywood) og rigdom (Beverly Hills). Man kan næsten ikke undgå at stifte bekendtskab med begge når man er i byen. Los Angeles ligger på den klassiske road trip rute og kan være det foretrukne start/slut sted pga. af strand mm. men kan også blot være fordi flybilletten var billigst hertil.
Flere detaljer om de enkelte byer og data på hvordan fordelingen af søgninger er, kan findes på http://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/danskernes-top-10-usa-destinationer-2011/
Info om rejser til USA
Via de mange road trips i USA har René Frederiksen samlet en masse erfaring om det at rejse rundt i USA i bil. I 2011 overnattede René i sin 38. Stat i USA. Erfaringerne er samlet på hans hjemmeside: http://www.renefrederiksen.dk hvor et stigende antal besøgende finder information og stiller spørgsmål om road trips i USA på egen hånd.
Mere end 250.000 danskere tager hvert år på ferie i USA og rigtig mange af dem planlægger selv turen og udforsker det store land på egen hånd. René modtager i gennemsnit to spørgsmål om dagen fra danskere (samt nordmænd og svenskere) om alt fra planlægning af ruten, til billige overnatningssteder og ikke mindst billeje som han har en del erfaring med.
Relevant information
http://www.renefrederiksen.dk