Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/01-18   -   Pressemeddelelse

CES 2018: Bosch satser på smart city-aktiviteter



Intelligente løsninger for bedre luftkvalitet og mere sikkerhed og komfort

Stefan Hartung fra ledelsen hos Bosch: I lang tid var smart city en vision. Vi hjælper med til at gøre det til en realitet.
Slut med luftforurening: Climo måler og analyserer luftkvaliteten i real tid 
(nyt produkt)
Overvågning af evt. oversvømmelser: det digitale flood monitoring system overvåger flodernes vandstand og advarer i god tid i forvejen mod oversvømmelser (nyt produkt)
Slut med at lede efter parkeringspladser: Bosch tilbyder community-based parking i op til 20 amerikanske byer fra 2018

Las Vegas – Stadig flere flytter ind til byen: ifølge FN vil ca. 2/3 af verdens befolkning bo i byområder i 2050. I 2014 var dette tal kun det halve. Med den stigende urbanisering stiger også udfordringerne til bylivet. Der er derfor allerede i dag et stort behov for intelligente løsninger. Der er brug for nytænkning, når det gælder byerne. En vigtig faktor er her teknologi, der gør byerne intelligente og værd at bo i. På lang sigt vil byer uden intelligens ikke overleve, men befinde sig i en fastlåst situation, sagde Stefan Hartung fra ledelsen hos Bosch på CES i Las Vegas.

Bosch arbejder på at udstyre byer og områder for fremtiden ved at tilbyde intelligent mobilitet, bedre luft, mere komfort og højere sikkerhed samt mange nye serviceydelser, kort sagt målet er helt klart mere livskvalitet i byer og områder. For smart cities tilbyder Bosch som kun få andre virksomheder en omfattende portefølje, ekspertise på tværs af domæner og enestående kompetence inden for sensorer, software og serviceydelser – og alt dette fra én og samme leverandør, sagde Hartung. På verdens største elektronikmesse CES 2018 præsenterer Bosch fra 9. til 12. januar 2018 mange nye løsninger, der gør byerne intelligente – lige fra en ny kompakte boks, der måler og analyserer luftkvaliteten i real tid, til et system, der digitalt overvåger vandstanden i floderne og tidligt advarer mod en forestående oversvømmelse, samt fuldautomatisk parkeringspladsservice, der gør livet lettere for bilisterne.

For flere aktiviteter: smart city-markedet boomer
Nogle af verdens større metropoler er allerede synonym med betegnelsen ”smart” bl.a. Barcelona, Seoul og London. Over hele verden investerer store og små byer i smart city-teknologi. Frem til 2020 vil smart city-markedet vokse 19 % hvert år og nå et volumen på 800 milliarder dollar (680 millioner euro). Bosch mener, at dette udgør en stor forretningsmulighed: I lang tid var smart city en vision. Vi hjælper med til at gøre det til en realitet. Bosch befinder sig i en fremragende position til at gøre den forbundne by til en teknologisk og kommerciel succes, sagde Harting. Virksomheden er for øjeblikket involveret i 14 omfattende smart city-projekter i bl.a. San Francisco, Singapore, Tianjin, Berlin og Stuttgart. Det er planen, at andre skal følge efter. Inden for de seneste to år har virksomheden fordoblet sin omsætning til næsten en milliard euro, og dette tal vil formodentlig stige yderligere.

I San Leandro ved San Francisco har virksomheden fx udstyret ca. 5.000 gadelamper med intelligente LED og forsynet et system til fjernstyring af byens vejbelysning. Derved tændes lygterne kun, hvis der er behov for det. Med denne løsning vil San Leandro kunne spare ca. 8 millioner dollar over de næste 15 år. På Bosch’s CES-pressekonference sagde Mike Mansuetti fra ledelsen hos Bosch i Nordamerika: Hvad enten byerne er store eller små, så vil vores intelligente løsninger hjælpe dem med at spare energi og dermed også penge. Hvad angår San Leandro og byens 100.000 indbyggere, kan sensorer anvendes til at måle og analysere luftkvaliteten, og kameraer kan automatisk omdirigere trafikken ved kødannelse.

Alt bliver forbundet- IoT og kunstig intelligens
En væsentlig forudsætning for den forbundne by er skabt med internet of things (IoT), der holder sit indtog inden for alle område: En Gartner-undersøgelse forventer, at ca. 230 millioner hjem – ca. 15% af alle hjem – på verdensplan vil være intelligent forbundet i 2020. Her er potentialet også stort. Markedet vurderes at nå 250 milliarder dollar om året I 2020. På samme tidspunkt vil mere end 20 milliarder enheder være forbundet med hinanden på verdensplan – røgdetektorer, tyverialarmer, elmålere, husholdningsapparater og meget mere. Bosch har tidligt erkendt dette potentiale, sagde Hartung. Allerede i dag kan mere end halvdelen af vores elektroniske produktgrupper netforbindes – og det er målet, at det skal være alle i 2020. Og det er ikke det eneste: Til alle produkter ønsker vi at tilbyde medfølgende serviceydelser.

En anden drivkraft bag den hurtige udvikling af smart cities er kunstig intelligens (AI). Bosch vil udbygge forskningen inden for dette område yderligere. Sidste år åbnede virksomheden et forskningscenter for kunstig intelligens, der nu beskæftiger ca. 100 medarbejdere i Renningen, Palo Alto og Bengaluru. Frem til 2021 vil Bosch investere ca. 300 millioner euro i en udvidelse af centret. Virksomheden går ud fra, at man næsten ikke vil kunne forestille sig noget produkt uden AI om 10 år.

For bedre luftkvalitet: Climo danner basis for målrettede tiltag
Luftkvaliteten er en af byernes største udfordringer. Takket være intelligent teknologi kan byerne reagere hurtigere og mere målrettet for at forbedre luftkvaliteten. Forudsætningen er nøjagtige målinger. På CES 2018 præsenterer Bosch en ny løsning, der er udviklet sammen med Intel – mikroklimaovervågningssystemet Climo. Climo måler og analyserer 12 parametre, der er vigtige for luftkvaliteten inkl. kuldioxid, kvælstofoxid, temperatur og relativ fugtighed. Enheden er 100 gange mindre end traditionelle systemer og koster kun en tiendedel. Climo vandt en CES Honoree Innovation Award i kategorien ”smart cities”.

Kan advare tidligt: digital overvågning af floder
I mange regioner udløser klimaændringen uforudsigeligt vejr. Forskerne forventer, at kraftigere regnmængder vil give hyppigere oversvømmelser. Hidtil er der anvendt mekanisk udstyr til at måle flodernes vandstand. Der kan gå mange timer, inden disse målinger er tilgængelige for andre. Men flood monitoring system, der præsenteres af Bosch på CES 2018, ændrer dette. Denne løsning kan overvåge flodernes vandstand eller vandstanden i andre vandløb tæt på byerne digitalt i real tid og tidligt advare mod forestående oversvømmelser. I et pilotprojekt tester Bosch det nye system på floden Neckar nær Ludwigsburg i Tyskland. Ultralydssensorer eller kameraer følger ændringer i vandniveau, hastighed og gennemløbsmængde. Dataene sendes til Bosch IoT Cloud for bedømmelse. Hvis en kritisk grænse er nået, modtager den kommunale administration eller berørte beboere eller forretningsindehavere tidligt en alarm pr. sms. Det giver dem tid til at træffe foranstaltninger mod oversvømmelser og oversvømmelsesrelaterede skader. Bl.a. indiske og sydamerikanske kommuner, der ofte kæmper med oversvømmelser, er interesseret i løsningen.

For mere tid: forbundet parkering
Den bymæssige trafik vil stige ca. 1/3 frem til 2050. Bosch arbejder på at gøre fremtidens mobilitet fri for ulykker, stress og emission. På CES 2018 præsenterer virksomheden mange løsninger på vej mod dette mål. Bymæssig trafik spiller en rolle i ca. halvdelen af de smart city-projekter, som Bosch er med i. Der er særligt fokus på parkering. Amerikanske bilister tilbringer i dag mere end 40 timer om året40 hours a year i kø og spilder i den forbindelse godt 160 milliarder dollar. Af denne tid bruges ca. 1/3 alene på at finde en parkeringsplads. Her kan Bosch hjælpe: med community-based parking gør virksomheden det nemmere at lede efter en egnet parkeringsplads. Når bilerne kører forbi, registrerer og måler de automatisk mellemrummene mellem de parkerede biler og overfører dataene i real tid til et digitalt kort. Derved kan bilisterne navigeres direkte hen til de ledige parkeringspladser. Bosch tester allerede denne service i tyske byer. I år vil op til 20 amerikanske byer følge efter inkl. Los Angeles, Miami og Boston.

I første kvartal af 2018 starter Bosch og Daimler endvidere en ny parkeringspladsservice: valet parking service. Bilerne i Mercedes-Benz museets parkeringshus i Stuttgart vil lede efter en parkeringsplads og selv parkere uden fører. Det giver mindre stress og en mere effektiv udnyttelse af parkeringsområdet: den samme mængde plads kan rumme op til 20% flere biler. En faktor, der gør fuldautomatisk parkering til en realitet, er en intelligent parkeringshusinfrastruktur, der er forbundet med bilens teknik. Bosch vandt for nylig en Frost & Sullivan’s 2017 Technology Innovation Award for denne førerløse parkeringsløsning.

For energi- og omkostningsbesparelser: Bosch DC microgrids
Ifølge FN’s Klimapanel (IPCC)International Panel on Climate Change (IPCC) bidrager byerne i dag med ca. 75% til det globale energiforbrug. Alene 40% heraf skyldes bygninger. Og BP Energy Outlook 2035BP Energy Outlook 2035
forventer, at det globale energiforbrug vil stige 30% frem til 2035. Bosch har mange løsninger, der ved intelligent energistyring kan sænke strømforbruget. Et eksempel er Bosch DC (direct current) microgrid, der er velegnet til strømforsyning til store bygning eller boligkomplekser. Microgrids er særligt miljøvenlige, da de som regel får deres energi fra vedvarende kilder. I forhold til traditionelle kraftværker kan DC Microgrids spare op til 10 % energi. Desuden er de pålidelige strømkilder pga. deres evne til selvforsyning, hvis standardforsyningen svigter af vejr- eller sikkerhedsmæssige grunde.

Bosch på CES 2018:

STAND: Tirsdag til fredag, 9. – 12. januar, Central Hall, stand #14028
FØLG Bosch CES 2018 highlights på Twitter: #BoschCES

PANELER MED BOSCH-EKSPERTER:

Tirsdag d. 9. januar, 13:30 – 15:15 (lokal tid) 
“Connect2Car: Next-Gen Automobility” session med Kay Stepper fra ledelse af Bosch i Nordamerika, leder af førerassistentsystemer og automatiseret kørsel, Las Vegas, Convention Center, North Hall, N256

Onsdag d. 10. januar, 13:45–14:30 (lokal tid) 
“Connected Vehicles in Connected Ecosystems” session med Mike Mansuetti fra ledelsen af Bosch i Nordamerika, Smart Cities Conference, Westgate.

Torsdag d. 11. januar, 11:30 - 12:30 (lokal tid) 
“The Future of Robots at Work and HomeThe Future of Robots at Work and Home” session med Phil Roan, Senior Engineer Robotics, BSH Hausgeräte GmbH, Las Vegas Convention Center, North Hall, N258


Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire