Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/09-18   -   Pressemeddelelse

IAA 2018: Erhvervskøretøjer gavner forretningen – Bosch øger omsætningen på mobilitetsområdet



Virksomhedsområdet Mobility Solutions øger sandsynligvis omsætningen med 4 % i forbindelse med løbende forretninger. Løsninger til lastbiler og offroad-køretøjer stiger 7-8 %. Bosch‘s vision: Fremtidens godstransport skal være så emissions-, ulykkes- og stressfri som mulig. Bulander fra ledelsen hos Bosch: Vi ønsker en godstrafik, der ikke er en belastning

Stuttgart/Hannover – Bosch er fortsat på vækstkurs: Virksomhedens mobilitetsområde vil sandsynligvis øge sin omsætning med 4 % i år og stiger dermed fortsat dobbelt så meget som bilproduktionen. Forretningen stiger særligt kraftigt med løsninger til lastbiler og offroad-køretøjer – med en stigning på 7-8 %. Bosch agerer på et stigende marked. Afsætningen med tunge lastbiler steg i 2017 næsten 8 % i Kina, 18 % i USA og hele 45 % i Indien (kilde: VDA). Bosch har lige meget økonomisk og teknologisk styrke til at rulle fremtidens godstrafik ud, siger Rolf Bulander fra ledelsen af virksomhedsområdet Mobility Solutions hos Robert Bosch GmbH. En væsentlig drivkraft er forretningen med drev til erhvervskøretøjer: I 2017 steg afsætningen af dieselindsprøjtnings-systemer på verdensplan en tredjedel, i Kina sågar endnu mere – i de kommende år vil den stabilisere sig på et højt niveau. Alene 2.600 udviklere arbejder hos Bosch på fremtidens drev til erhvervskøretøjer. Ved årets slutning vil virksomhedsområdet Mobility Solutions beskæftige ca. 54.500 forskere og udviklere, hvilket er 5.000 mere end ved årets start.

Lige meget om det er klimabeskyttelse, luftforurening, urbanisering eller chaufførmangel, så har logistikbranchen store udfordringer. Det, der gør sagen endnu vanskeligere, er, at godstransporten vil stige 50 % frem til 2040 (kilde: Shell). Hvordan vi trods den stigende godstransport kan skåne miljø, mennesker og vejnet, er et af de mest presserende trafikpolitiske spørgsmål, siger Bulander. Bosch giver tekniske svar på dette – og ikke kun under motorhjelmen, men også med sammenkoblede serviceydelser ud over bilen. Vi ønsker en godstrafik, der ikke er en belastning, siger Bulander. Bosch’s vision: Fremtidens godstransport skal være så emissions-, ulykkes- og stressfri som mulig. Vejen derhen går via elektrificering, automatisering og sammenkobling af erhvervskøretøjer.

Fra forbrændingsmotor til brændstofcelle: Bosch bringer energi ind i drevet
En vigtig milepæl for Bosch er at gøre drevet til erhvervskøretøjer mere effektivt og dermed reducere forbrug, CO₂- og kvælstofoxidemission. For at nå dette mål videreudvikler Bosch både dieselmotoren og alternative drevløsninger. Udviklingen af drev til erhvervskøretøjer vil lang tid frem være en mangekamp. Vi gør klogt i åbent at tackle elektrificeringen teknologisk, siger Bulander. I 2025 vil mellem 80 og 90 % af alle erhvervskøretøjer være dieseldrevne. Men allerede i 2030 vil hver fjerde nye erhvervskøretøj være elektrisk drevet, i Kina næsten hver tredje. Hvis man vil sikre fremtiden for den tunge godstransport, må man ikke glemme produktionen af alternative brændstoffer som regenerativ strøm, såkaldte eFuels, siger Bulander.

Bosch har sat sig som mål at blive førende på markedet for elektromobilitet på verdensplan. Virksomheden leverer passende løsninger og positionerer sig bredt for elektrificering af erhvervskøretøjer – fra 36 volt drev til cargo-bikes over eAchse til varebiler til brændstofcelledrev til 40 tons lastbiler. Bosch udvikler disse sammen med den amerikanske nystartede virksomhed Nikola Motor Company. Desuden har Bosch indgået et strategisk partnerskab med den kinesiske producent af motorer til erhvervskøretøjer Weichai Power for at sætte fart i brændstofcellen. Men Bosch giver ikke kun strøm til nye køretøjer, men tilbyder også e-mobilitet til eftermontering – med en elektrificeret aksel, der kan indbygges i lastbilernes anhænger. Derved kan der vindes energi ved opbremsning, og anhængerens aggregater bliver forsynet. Efter Bosch’s beregninger kan der fx ved en køleanhænger spares op til 10.000 euro om året.

Bosch lærer lastbilen at køre
Ud over elektrificering er automatisering af erhvervskøretøjer et andet stort vækstområde. Også her aftegner der sig tocifrede stigningsrater på markedet i det næste årti. Førerassistenten ligger på vejen til automatiseret kørsel for Bosch. Risikoen for trafikdræbte er dobbelt så høj, hvis en lastbil er involveret i en ulykke. For Bosch er dette grund nok til mere end nogensinde at støtte lastbilchaufføren med førerassistentsystemer og dermed øge trafiksikkerheden. Drejeassistent, registrering af død vinkel og det forudseende nødbremsesystem hjælper med til at forhindre lastbilulykker – og her tilbyder Bosch bl.a. de nødvendige radarsensorer.

Automatisering af lastbilkørsel løser desuden andre af transportbranchens udfordringer: Allerede nu mangler der 50.000 lastbilchauffører i USA, om 10 år sandsynligvis tre gange så mange. Der aftegner sig en lignende udvikling i Europa. Bosch ser et stort potentiale i „hub-to-hub-automatisering“ – førerløs pendling mellem logistikgårde. Denne teknologi har potentiale til at løse flere af transportbranchens problemer: Den øger rentabiliteten ved spedition, øger transportydelser og sørger for sikkerhed. Platooning, automatiseret lastbilkolonnekørsel, er for Bosch et logisk skridt videre for automatiseringen. Det sparer ikke kun personaleomkostninger, men også brændstof, men stiller ganske vist højere krav til lovgivning, teknik og infrastruktur. Bosch deltager i de væsentlige forskningsprojekter inden for EU.

Forbundne logistikløsninger fra hovedvej til husdør
Med forbundne løsninger bringer Bosch ny effektivitet ind i transportsystemet og dermed aflastning for trafikken, men også for spedition. Til fremtidens logistik leverer Bosch dobbelt teknisk ekspertise – på den ene side bred domæneviden i lastbilen og på den anden side indgående knowhow i IoT. Bosch giver mulighed for forbundne logistikløsninger fra hovedvej til husdør, siger Markus Heyn fra ledelsen af Robert Bosch GmbH.

Næsten alle nye lastbiler i Europa og USA er allerede i dag en del af internettet. Bosch leverer telematikplatforme til lastbilproducenterne, der fx giver mulighed for softwareopdateringer eller forudseende diagnose – og udvikler desuden en ny forretning med forbundne serviceydelser. Allerede nu overvåger virksomhedens servicecentre døgnet rundt ved hjælp af sensorer tilstanden for særlig kritisk eller sågar livsvigtig godstransport – fx af blodplasma. Centralerne påtager sig hvert år overvågning af ca. 40.000 meget værdifulde lastbilsruter. Desuden automatiserer Bosch ved hjælp af IoT leveringsovervågningen: Sensorer på materiale og beholdere overfører data om lokalisering, temperatur og vibration til skyen. Med denne logistik i ægte tid kan disponenter efter de første kundeerfaringer reducere deres søge- og statusomkostninger med mere end halvdelen. Desuden stiger cirkulationsbeholdernes rådighed op til 30 %. Elektrificeret, automatiseret eller forbundet: Løsningerne fra Bosch bidrager til, at godstransporten ikke når vækstens grænser, siger Heyn.

BOSCH PÅ IAA NUTZFAHRZEUGE 2018

Følg Bosch IAA 2018 highlight på www.bosch-iaa.de og på Twitter: #BoschIAA

Paneler med Bosch-eksperter i New Mobility World Forum, pavillon 11, afsnit D:

Onsdag d. 26. september kl. 10:00 – 11:00: Foredrag “The Enhancement of Automated Driving (and AI)” med Johannes-Jörg Rüger fra ledelsen af enheden Commercial Vehicle & Off-Road hos Robert Bosch GmbH

Torsdag d. 27. september kl. 11:15 – 12:15: Podiediskussion “Aftermarket – Change through new Service Solutions”

Torsdag d. 27. September kl. 14:30 – 15:30: Foredrag og diskussion “Masters of Digitalization: Digitizing Businesses & Mobility Ecosystems” med Rainer Kallenbach fra ledelsen for forretningsområdet Connected Mobility Solutions hos Robert Bosch GmbH

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire