Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/11-18   -   Pressemeddelelse

Bosch og Daimler: San José skal være pilotby for automatiseret taxikørsel (ride-hailing)



Testområdet befinder sig langs hovedfærdselsåren mellem centrum og det vestlige af San José. Den app-baserede personkørselstjeneste vil tilbyde udvalgte kunder en automatiseret køreoplevelse.

Stuttgart/San José – Med mere end en million indbyggere er San José ved sydbredden af San Francisco Bay i Silicon Valley den tredjestørste by i Californien. Det er planen, at den i starten af anden halvdel af 2019 skal være pilotby for test af den app-baserede fuldautomatiske og førerløse (SAE Level 4/5) personkørselstjeneste, der for nylig er blevet annonceret af Bosch og Daimler. De tre parter har i den forbindelse underskrevet en hensigtserklæring. Bosch og Daimler vil stille tjenesten til rådighed for udvalgte kunder med automatiserede Mercedes-Benz S-klasse-biler. Testområdet befinder sig langs færdselsåren San Carlos Street/Stevens Creek Boulevard mellem centrum og det vestlige af San José. Med en forventet befolkningstilvækst på 40 % inden de næste to årtier står storbysregionen over for stigende udfordringer – også når det gælder bytrafikken. Derudover vil San José forberede sig på en fremtid med autonome biler på gaderne.

Pilotprojektet er en mulighed for at undersøge, hvordan autonome biler kan bidrage til bedre at opfylde fremtidens transportkrav, siger Sam Liccardo, der er borgmester i San José. I mange år har vi konsekvent søgt at fremme autonom kørsel. Med dette pilotprojekt vil vi få værdifuld viden for bedst muligt at forbinde fuldautomatiske biler med brugerne af fremtidens mobilitetstjenester, siger Michael Hafner, Vice President Drive Technologies and Automated Driving hos Daimler AG. Vi skal revurdere den urbane trafik, autonom kørsel er en vigtig brik for at fuldende billedet af fremtidens bytrafik, siger Stephan Hönle fra ledelsen af forretningsområdet Automated Driving hos Robert Bosch GmbH.

App’en, der drives af Daimler Mobility Services vil vise, hvordan mobilitetstjenester som fx delebiler (car2go), samkørselstjenester (mytaxi) og multimodale platforme (moovel) kan forbindes på intelligent vis. Testdriften vil give oplysninger om, hvordan fuldautomatiske og førerløse biler kan integreres i et multimodalt transportnet. Det er hensigten at levere en ukompliceret digital oplevelse, hvor udvalgte brugere har mulighed for at bestille en selvkørende bil, overvåget af en sikkerhedsfører, fra et defineret afhentningssted og køre automatisk til deres mål.

Automatiserede biler gør urban mobilitet mere attraktiv
Med deres udviklingssamarbejde om fuldautomatisk og førerløs kørsel (SAE Level 4/5) i bymæsigt miljø ønsker Bosch og Daimler at forbedre trafikflowet i byerne, øge sikkerheden på vejene og levere en vigtig byggesten til fremtidens trafik. Teknologien vil bl.a. gøre delebilsordninger mere attraktive. Desuden giver fuldautomatisk og førerløs kørsel folk mulighed for at udnytte tiden i bilen optimalt, mens de er sikkert på farten, og det giver nye mobilitetsmuligheder for folk uden kørekort.

Bosch- og Daimler-medarbejdere deler kontorer
Samarbejdet mellem Daimler og Bosch finder sted i to regioner: I og omkring Stuttgart I Tyskland og omkring Sunnyvale i Silicon Valley mellem San José og San Francisco i USA. Medarbejdere fra de to virksomheder arbejder her sammen i team. Dette giver mulighed for hurtig kommunikation på tværs af arbejdsområderne og sørger for korte beslutningsveje. Samtidig kan medarbejderne trække på den knowhow, som deres kollegaer i moderselskaberne har.

Målet med samarbejdet mellem Bosch og Daimler er en fælles udvikling af koncepter og algoritmer for et fuldautomatisk og førerløst køresystem (SAE Level 4/5). Det er Daimlers opgave at bringe køresystemet ind i bilen. Virksomheden stiller nødvendige udviklingskøretøjer, testudstyr og testflåde til rådighed. Bosch er ansvarlig for de komponenter, der er angivet for udviklingsarbejdet som fx sensorer, aktuatorer og styreenheder. Til testformål bruger Bosch og Daimler deres laboratorier og prøvestande samt deres testområder i Tyskland. Mercedes-Benz har testet automatiserede biler i regionen Sunnyvale/Californien, siden California Department of Motor Vehicles i 2014 gav tilladelse til test af autonome køretøjer. Siden 2016 har virksomheden også haft en lignende tilladelse for området i og omkring Stuttgart. Bosch var verdens første underleverandør til bilindustrien, der i starten af 2013 testede automatisk kørsel (SAE Level 3) i Tyskland og USA på offentlig vej.

Bosch på CES 2019:
PRESSEKONFERENCE: I Ballrooms B, C, OG D, Mandalay Bay Hotel, Las Vegas South Convention Center, Level 2, fra kl. 9:00 til 9:45 lokal tid mandag d. 7. januar 2019.
MESSESTAND: Tirsdag til fredag, 8.-11. januar 2019, i Central Hall, stand #14020
FØLG Bosch CES 2019 highlights på Twitter: #BoschCES

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire