Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/12-18   -   Pressemeddelelse

Julen bliver digital: Derfor vil der ligge meget fra Bosch under juletræet i år



Ti milliarder minikomponenter fra Bosch i mobiltelefoner, biler og spillekonsoller.

- Førende på verdensmarkedet: Bosch har fremstillet mere end ti milliarder MEMS-sensorer siden 1995
- MEMS-sensorer sørger for, at mobiltelefonerne tager skarpe billeder og informerer løbere om deres kalorieforbrug
- MEMS-sensorer er nøgleteknologien for Internet of Things

Reutlingen, Tyskland – Under juletræet vil der igen i år ligge julegaver, der udsender beeplyde, summelyde og radiobølger: Ifølge Bitkom vil ca. 70 % af tyskerne give digitale gaver. Det kan være et smartwatch, en spillekonsol eller selvfølgelig en mobiltelefon. Det betyder også, at Bosch mange steder vil ligge under juletræet, selvom det er de færreste, der ved det. Der er mindst en MEMS-sensor fra Bosch i mere end halvdelen af verdens smartphones og i gennemsnit fem i hver ny bil. Og der er millioner flere i droner, spillekonsoller, fitnessarmbånd og robotstøvsugere. Bosch har siden 1995 fremstillet mere end ti milliarder af disse minisensorer på sin chipfabrik i Reutlingen, 40 km syd for Stuttgart. MEMS-sensorer er byggestenene til den forbundne verden. De giver hverdagsgenstande deres egen intelligens og forbinder dem med internettet, siger Jens Fabrowsky fra divisionen Automotive Electronics hos Robert Bosch GmbH. Med det stigende antal forbundne enheder forventer Gartner, at tallet på verdensplan vil komme op på 20 milliarder i 2020 – MEMS-sensorer vil helt sikkert blive superhelte i chipformat, som vi ikke kan leve uden.

Ti milliarder sanseorganer
Mindre end et knappenålshoved, rektangulær eller kvadratisk og mellem 1 og 4 mm høj – disse komponenter er ikke nemme at få øje på. Men selvom MEMS-sensorer er uanselige ved første øjekast, er de stjerner og kyndige på mange områder i den forbundne verden. MEMS-sensorer måler verden og lærer elektroniske systemer at se, føle og lugte. De gør en simpel mobiltelefon til en smartphone, der tager skarpe billeder og navigerer på vejen og over adskillige etager i bygninger, siger Fabrowsky. Takket være MEMS-sensorer glider droner roligt gennem luften og kan styres nøjagtigt – også når det blæser. Installeret i fitnessarmbånd og smartwatch tæller de skridt, trappetrin og kalorier.

Ud over temperatur, lufttryk og luftfugtighed måler minisensorernes fine sanser også luftkvaliteten. De sørger for, at aircondition- og ventilationssystemer kan styres mere effektivt, og hvis møderne trækker ud, kan de udløse smartphone-remindere om, at det er på tide at sørge for frisk luft. De første MEMS-sensorer udviklet for næsten 25 år siden var ikke beregnet til smart home-teknologi eller forbrugerelektronik, de var beregnet til biler. Disse følsomme sensorer forsyner bilens styreenheder med data, om den bremser eller accelererer, eller hvorhen den kører. Det elektroniske stabilitetsprogram ESP bruger disse informationer til at holde biler, lastvogne og motorcykler sikkert på sporet og i deres vognbaner. Desuden taber GPS’en aldrig sit mål af syne – heller ikke hvis signalet er midlertidigt afbrudt.

Relevant information

Video: Acceleration sensor: how it works 10 billion MEMS sensors on the internet
https://www.youtube.com/watch?v=RLQGZl0lpjQ


Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire