Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/01-19   -   Pressemeddelelse

CES 2019: Bosch præsenterer disse smarte løsninger i Las Vegas



Bosch-stand: Central Hall #14020 / Twitter #BoschCES

- Verdenspremiere: Bosch præsenterer et førerløst elektrisk konceptshuttlekøretøj med integrerede tjenester
- CES 2019 Innovation Awards®: seks honorees for Bosch-løsninger
- Fremtidens mobilitet: mindre stress, mere sikkerhed og effektivitet
- Intelligent hjælp: ”hjælpere” i hjemmet og haven lærer selvstændigt og gør hverdagen lettere

Bosch præsenterer fra 8.-11. januar 2019 på CES 2019 i Las Vegas, Central Hall, stand #14020, tekniske svar på aktuelle udfordringer inkl. urbanisering, befolkningstilvækst og klimaændringer.

Verdenspremiere: Konceptkøretøj fra Bosch for en ny slags mobilitet
På CES vil Bosch vise en ny slags mobilitet i form af et førerløst elektrisk konceptkøretøj med integrerede tjenester. Den type mobilitet vil snart præge bybilledet over hele verden: førerløse shuttlekøretøjer, der er trådløst forbundet med deres omgivelser og kører næsten lydløst gennem byen. Bosch vil levere den nødvendige hardware, software og nye digitale tjenester, der vil gøre det muligt for brugerne at reservere biler, betale for deres tur eller dele den med andre passagerer.

CES Innovation Awards: I alt seks honorees til Bosch
Forud for CES 2019 modtog Bosch i alt seks CES Innovation Awards. CES Innovation Awards er et årligt tilbagevendende program med Consumer Technology Association (CTA) som ansvarlig, der dækker 28 kategorier. Disse er en indikator for fremtidens trends. Følgende produkter og løsninger blev præmieret:

1. All-in-one princip for sammenkobling af køretøjer:
For fremtidens forbundne og automatiserede kørsel skal køretøjerne kunne kommunikere indbyrdes og med deres omgivelser uden problemer. Bosch har udviklet en universal konnektivitetsenhed til alle Wi-Fi-baserede og trådløs-baserede transmissionsteknologier anvendt i vehicle-to-everything (V2X) kommunikation. Det giver køretøjerne mulighed for at kommunikere med hinanden og med trafikinfrastrukturer uanset land eller producent. Software fremstillet af det portugisiske start-up Veniam klarer den komplekse opgave at styre dataforbindelserne. Den søger permanent og for hvert behov den bedste transmissionsteknologi og skifter automatisk mellem de alternativer, der er til rådighed.

2. Lastbiler uden udvendigt spejl:
Den nye Mercedes-Benz Actros er den første seriefremstillede lastbil med et kamerasystem i stedet for de traditionelle hoved- og vidvinkelspejle. Det såkaldte Mirror Cam tilbyder bedre 360 graders udsyn. Ud over øget sikkerhed forbedrer det lastbilens brændstofforbrug at have kompakte digitale kameraer i stedet for spejle pga. kameraernes store aerodynamiske fordele. To kameraer placeret til venstre og højre på taget af førerkabinen leverer billeder i realtid til to højopløselige 15” displays monteret på A-søjlen inde i kabinen. Systemet tilpasser overvågningsdisplayet efter køresituationen. Mirror Cam er således en enorm forbedring af aerodynamik, sikkerhed og køretøjshåndtering. Daimler’s udviklingspartner for Mirror Cam-systemet er Bosch og Mekra Lang.

3. Smartphone som bilnøgle:
Det nøgleløse adgangssystem Perfectly Keyless fra Bosch vil snart give bilister, udbydere af delebilsflåder og speditionsfirmaer mulighed for at styre deres bilnøgler digitalt. De kan til enhver tid bruge en smartphone-app til at bestemme, hvem der skal have adgang til biler eller lastbiler og hvornår. Det geniale ved dette Bosch-system er, at det gør forbindelsen mellem smartphone og bil mere sikker end nogensinde før. Perfectly Keyless kan lokalisere den enkelte smartphone som et digitalt fingeraftryk. På CES 2019 præsenterer Bosch systemet i en demobil på basis af en Ford Mustang.

4. Radar-baserede assistentsystemer forhindrer motorcykelulykker:
Registrering af blinde vinkler, kollisionsadvarsel og adaptive cruise control: Radar som motorcyklens ”sanseorgan” giver mulighed for nye assistent- og sikkerhedsfunktioner for motorcykler og giver et nøjagtigt billede af køretøjets omgivelser. Assistentfunktionerne sørger således ikke kun for større sikkerhed, men også for mere køreglæde og komfort, da de aflaster bilens fører. Ifølge Bosch’s ulykkesforskning kunne radarbaserede assistentsystemer forhindre hver syvende motorcykelulykke. Disse elektroniske assistenter er altid opmærksomme og i nødsituationer reagerer de hurtigere, end mennesker kan. De er baseret på en kombination af radarsensor, bremsesystem, motorstyring og HMI.

5. App til sammenkobling af e-scootere:
En ny app til e-scootere – alt bliver forbundet. Den viser fx e-scooterens ladestatus og giver mulighed for kommunikation mellem køretøj og fører og mulighed for at være forbundet med andre brugere via sociale netværk. Det gør det nemt for brugerne at finde ud af, hvilke af deres venner der er i området. Desuden er der en forbundet hjelmholder på e-scooterens styr, der kontrolleres via app’en. Når e-scooteren er parkeret, er det en opbevaringsmulighed til hjelmen, mens det også beskytter køretøjet mod tyveri og displayet mod hærværk.

6. Retrofit-løsning for mere effektive maskiner og husholdninger:
Bosch har udviklet algoritmen Phantom for at hjælpe små og mellemstore kunder med at bedømme og forbedre deres maskiners energieffektivitet betydeligt. Denne retrofit-løsning, der installeres på få minutter, bruger sensorer til at måle belastningen på hver enhed i kundens energiforbrugsnetværk for at få et værdifuldt indblik i brug og potentielle fejl. Det giver brugerne mulighed for at forbedre maskinernes drift og effektivitet. Også i husholdningen kan Bosch Phantom registrere, hvilke apparater der bruger hvor meget strøm. Denne energitransparens gør det muligt at spare strøm.

Fremtidens mobilitet: valg af løsninger og tjenester
Kør elektrisk og samtidig uden stress – det er målet med Convenience Charging, en Bosch-tjeneste, som virksomheden præsenterer på CES 2019 i en demobil baseret på en Audi A3 e-tron. Denne integrerede lade- og navigationsløsning øger fordelene ved elektromobilitet i hverdagen. I fremtiden vil tjenesten fortælle elbilerne nøjagtigt, hvornår de løber tør for strøm, men også hvor de kan finde den nærmeste ladestation. Convenience Charging kombinerer informationer fra det elektriske drev med både køretøjets data og omgivelsesdata for at levere en pålidelig rækkeviddeprognose.

Tjenesten anvender en ny slags ruteplanlægning til at bestemme lademuligheder på basis af førerens personlige præferencer. Fremover vil førere af elbiler kunne bestille mad til levering direkte til deres forudbestilte ladestop, således at de kan udnytte ladetiden bedst muligt. Med app’en Convenience Charging vil bilisterne også kunne planlægge de ladestop, de behøver, hjemme fra sofaen, hvor app’en så trådløst videregiver de foreslående ruter mellem ladestationer til bilen.

Sikker brug af mobiltelefoner under kørslen:
Smartphone-integreringsløsningen mySPIN gør det sikkert for bilisterne at bruge smartphone-apps, mens de kører. En nyhed er integreringsløsningen for køretøjer med MirrorLink-dataoverførsel. Fremover skal man bare have en adapter, for at de mySPIN-kompatible apps vises forstørret i infotainmentsystemet eller på kombiinstrumentet og reduceret til de væsentlige grundfunktioner. Bilisterne vil så kunne bruge de forskelige apps pr. touch eller med bilens drejetrykknap. Bosch udvikler også integreringsløsningen mySPIN til erhvervskøretøjer, motorcykler, scootere og powersport-køretøjer.

Livreddere fra dataskyen:
Alene i Tyskland advares der hver år i radioen om ca. 2.000 spøgelsesbilister. Men i de fleste tilfælde kommer advarslen for sent, da sådanne uheld generelt ender efter ca. 500 meter – i værste fald med fatale konsekvenser. Bosch har udviklet en cloud-baseret løsning, der sender en advarsel til spøgelsesbilisten og alle truede trafikanter inden for 10 sekunder. Ca. 15 radio- og navigationsapps bruger allerede spøgelsesbilistadvarslen og når dermed mennesker i 13 europæiske lande. Tjenesten er baseret på et softwaremodul for integrering i eksisterende infotainmentsystemer og apps.

Den elektroniske horisont bliver endnu mere nøjagtig:
Allerede i dag leverer den elektroniske horisont data om vejhældninger og kurvers skarphed for at supplere navigationsdataene. Da systemet giver bilerne mulighed for at tænke fremad, øger det både sikkerhed og komfort. Bosch arbejder nu på den næste generation af den elektroniske horisont, der vil være endnu mere nøjagtig og opdateret. Ud over information om vejklasser, kurver og lodrette profiler vil den levere geometrier for hver enkelt vejbane og infrastrukturdata med 3D-objekter til bilsystemer og navigation. Det hjælper automatiserede biler med at bestemme deres nøjagtige position inden for vejbanen.

En intuitiv følelse for automatiserede køretøjer:
Forudsigende vejtilstandstjenester fra Bosch vil gøre det muligt for selvkørende biler at bestemme, hvordan vejforholdene vil udvikle sig i løbet af turen baseret på vejrdata fra virksomhedens partner Foreca. Med et tilstrækkeligt antal forbundne køretøjer på vejene vil Bosch supplere de forudsigende vejtilstandstjenester med køretøjsdata. Dette vil øge sikkerhed, tilgængelighed og komfort for de automatiserede kørefunktioner.

Automatiseret kørsel i byerne:
San José i Californiens Silicon Valley skal være pilotby for en automatiseret personkørselstjeneste fra Bosch og Daimler. De tre partnere har allerede underskrevet en hensigtserklæring. Bosch og Daimler planlægger at tilbyde den app-baserede tjeneste med automatiserede Mercedes-Benz S-klasse biler til udvalgte kunder. Testområdet er koncentreret omkring trafikårerne San Carlos Street / Stevens Creek Boulevard mellem centrum og vest San José. Bosch og Daimler arbejder sammen om løsninger for automatiseret kørsel i byerne. Det er deres mål at udvikle et køresystem for fuldautomatisk førerløs kørsel (SAE level 4/5), der er klar til produktion i starten af det næste årti.

Integreret sikkerhedsløsning for forbundne køretøjer:
Siden april 2018 er alle nyindregistrerede biler automatisk forbundne biler – pga. det automatiske system ”Emergency Call”. Det gør det mere og mere vigtigt at have integrerede sikkerhedskoncepter for forbundne biler. På CES vil ESCRYPT præsentere CycurACCESS, en sikkerhedsløsning for nøgleløse adgangssystemer til biler. Moderne kryptografiske metoder gør disse digitale nøgler særligt sikre. Desuden præsenterer Bosch-datterselskabet en totalløsning for sikre softwareopdateringer over-the-air: En effektiv nøgle- og certifikatstyring garanterer her en end-to-end kryptering fra bilens styreenhed til bilproducentens it-systemer.

Intelligente assistenter: løsninger til smart home

Fødevareregistrering for smart opbevaring:
Forbundne husholdningsapparater kan give forbrugeren konkrete fordele på vejen og i hjemmet – fx hvad angår optimering af, hvordan fødevarer opbevares. Nu tilbyder forbundne køleskabe med indvendige kameraer fra Bosch en ny funktion: fødevareregistrering med opbevaringsanbefalinger. Køleskabet registrerer automatisk ca. 60 forskellige frugt- og grøntsorter og foreslår via en app det ideelle sted at opbevare disse. Ved at opbevare fødevarerne bedst muligt holder de sig friske i længere tid og skal ikke så ofte smides ude.

Madlavning uden fedtet touchscreen:
Med PAI præsenterer Bosch en projektor, der er monteret over køkkenbordet, så hele køkkenbordet bliver en touchscreen. En integreret 3D-sensor registrerer, når brugeren berører fladen og gør taststyring mulig. Det betyder, at brugerne har adgang til et bredt spektrum af digitale tjenester, mens de laver mad eller bager, fx for nemt at hente opskrifter eller kontrollere forbundne husholdningsapparater. Pga. det robuste design er PAI’s interface nem at anvende selv med fedtede fingre i modsætning til traditionelle smartphones eller tablets, og så er der mere plads på køkkenbordet.

Nemt at slå græsset pga. kunstig intelligens: 
Ved hjælp af maskinel indlæring forbedrer Bosch den måde robotplæneklipperen Indego registrerer forhindringer på græsplænen ved at evaluere data som fx motorstrøm, acceleration, motorhastighed og retning. Takket være AI gør Bosch det endnu nemmere og mere komfortabel at slå græs ved at give Indego mulighed for at overtage plæneklipningen. Hver Indego tilpasser sig sin have for at slå den perfekt hver gang. Og Bosch’s nye forbundne Indego S+ giver brugerne nye muligheder. Den kan nu talestyres via Amazon Alexa, hvilket gør den til den første robotplæneklipper på markedet, der leveres med denne funktion.

Hylder bliver til personlige assistenter:
Med det nye interaktive projektionsmodul BML100PI kan hylderne i garderobeskabet blive smarte. Et enkelt modul tilbyder via projektion simultane touchscreen-funktioner på op til seks hyldeoverflader ad gangen. Disse projektioner gør det muligt for en garderobe at vise vejrudsigter, en persons daglige skemaer eller påmindelser om kommende begivenheder. Disse oplysninger danner grundlag for daglige anbefalinger om beklædning/outfit, hvilket brugere kan dele på de sociale medier. Når tøjet har forladt hylderne kan brugeren anvende den virtuelle touchscreen til at placere en online ordre på noget nyt tøj eller lave en aftale med et vaskeri.

Registrerer enhver bevægelse:
Den nye BMI270 sensor er en intelligent inertialsensor (IMU – inertial measurement unit) med et ekstremt lavt energiforbrug, der er udviklet til brug i bærbare elektroniske enheder. BMI270 forbedrer disse enheders funktionalitet inkl. skridttælling og bevægelsesregistrering og kan skelne mellem forskellige aktiviteter som fx at stå, gå, løbe eller cykle samt skift fra en bevægelse til en anden. Desuden kan den registrere, hvor aktiviteterne finder sted – fx om det er inde i en bil. Den nye sensor kan også registrere bevægelser som armbøjning og armløft og vippen med håndleddet. Derved kan bærbare enheder fx betjene smartwatch med intuitive bevægelser. Bevægelsesregistreringen er fuld kompatibel med enhedernes driftssystem Wear OS fra Google. IMU’s høje ydelse er resultatet af kombinationen af drejeratesensorteknologien, der i stor udstrækning anvendes i biler, med en klart forbedret accelerationssensor.

Kontrol over indeklimaet:
Velværesensoren AIR tilbyder innovativ klimakomfort i hjemmet. Den måler og leverer informationer om luftkvalitet, temperatur og luftfugtighed samt lys og støj. Brugere kan også bruge velværesensoren uden en smartphone pga. dens letforståelige interface med lyssignallogik. Bosch AIR-app tilbyder desuden mere detaljerede informationer om målinger over tid og giver brugerne mulighed for at tilpasse sensorens indstillinger individuelt. Med specifikke anbefalinger om, hvordan luftbetingelserne i rummet forbedres, og der opnås et sundt indeklima, bidrager AIR til højere ydelse, koncentration og velbefindende.

Talestyrede varmeanlæg:
Via chatbot .aino kan brugerne kommunikere med deres varmeanlæg bare ved at tale. ”Jeg fryser” skrevet eller sagt får anlægget til at hæve rumtemperaturen 2 grader. Chatbot’en forstår også forskellen mellem ”lidt koldt” og ”meget koldt” og omsætter det til forskellige temperaturændringer. Derudover giver anlægget nyttige energispareråd fx baseret på vejrudsigten og foreslår, hvordan varmeanlæggets effektivitet forbedres. Efter anmodning sender. aino desuden uge- eller månedsrapporter om energiforbruget inkl. en sammenligning med året før.

Bosch på CES 2019
PRESSEKONFERENCE, mandag d. 7. januar 2019, fra kl. 9:00 til 9:45 lokal tid, i Mandalay Bay Hotel, Las Vegas South Convention Center, Level 2, Ballrooms B, C og D

MESSESTAND: tirsdag til fredag d. 8.-11. januar 2019, i Central Hall, #14020

FØLG Bosch CES 2019 highlights på Twitter: #BoschCES

PANELER MED BOSCH-EKSPERTER:
Onsdag d. 9. januar 2019, kl. 9:00 – 10:00 (lokal tid) 
“Connected Home Innovations” med Anne Rucker, global head of digital strategy, Venetian, Level 4 Marcello 4405

Onsdag d. 9. januar 2019, kl. 9:00 – 10:00 (lokal tid) 
“Technology, Jobs, and the Future of Work” med Charlie Ackerman, senior vice president of human resources North America, Las Vegas Convention Center, North Hall N258

Onsdag d. 9. januar 2019, kl. 2:15 – 3:15 (lokal tid)
“IoT to the Max, Thanks to 5GThe Future of Robots at Work and Home” med Davie Sweis, vice president of web business, Las Vegas Convention Center, North Hall N256

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire