Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/07-19   -   Pressemeddelelse

Bosch forlænger levetiden for batterier til elbiler



Sky-baseret swarm intelligence hjælper batterierne med at bevare ydelsen i længere tid.

- Markus Heyn: Bosch forbinder batterier til elbiler med skyen og forbedrer ydelse og levetid markant
- Intelligente algoritmer registrerer batteriets stressfaktorer og optimerer ladeprocessen
- Mobilitetsudbyderen DiDi er den første virksomhed, der anvender batteri-tjenesterne fra Bosch

Stress får celler til hurtigere at ældes. Genforskere har allerede for længst bevist dette for menneskekroppens vedkommende, men det gælder også for battericeller til elbiler. Jo ældre batterierne bliver, jo lavere er deres ydelse og kapacitet og dermed bilens rækkevidde. For at få batterierne til at holde længere, udvikler Bosch nye sky-tjenester, der supplerer de enkelte bilers batterimanagementsystemer. ”Bosch forbinder batterier til elbiler med skyen. Med nye databaserede tjenester forbedrer vi batteriernes ydelse og levetid markant, siger Markus Heyn fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH. Smarte softwarefunktioner i skyen analyserer kontinuerligt batteriets tilstand og træffer foranstaltninger for at forhindre eller bremse cellealdring. Disse foranstaltninger kan reducere slitagen på de dyreste komponenter i en elbil op til 20 %. Data i realtid fra bilen og dens omgivelser spiller her en afgørende rolle. Sky-tjenesterne udnytter disse data til at optimere hver enkelt ladeproces og give bilisterne skræddersyede tip om batteriskånsom kørsel direkte på bilens display. Bosch kalder den nye service ”Battery in the Cloud”, og den første kunde er DiDi, Kinas førende leverandør af mobilitetstjenester. Virksomheden udstyrer en pilotflåde med batteritjenester fra Bosch i byen Xiamen.

Præcis realtidsanalyse
Ifølge eksperter er gennemsnitslevetiden for moderne lithium-ion batterier 8-10 år eller mellem 500 and 1.000 ladecyklusser. Batteriproducenterne garanterer normalt mellem 100.000 og 160.000 km. Men hurtig batteriopladning, et stort antal ladecyklusser og en alt for sporty kørsel og for høje / lave temperaturer er alle stressfaktorer for batterierne, der får dem til at ældes hurtigere.
Bosch’s sky-baserede tjenester er udviklet til at registrere – og afhjælpe – disse stressudløsere. Alle batterirelevante data – fx aktuel omgivelsestemperatur og ladeforhold – overføres først i realtid til skyen, hvor maskinelle lærealgoritmer evaluerer informationerne. Med disse tjenester viser Bosch ikke kun til enhver tid batteriets aktuelle status, men gør det også for første gang muligt at levere en pålidelig prognose for batteriets resterende levetid og ydelse. Tidligere var det ikke muligt at foretage en nøjagtig prognose for, hvor hurtigt batteriet til en elbil ville være slidt op. ”Kraftige batterier med lang levetid vil gøre elektromobilitet mere anvendelig”, sagde Heyn. En anden egenskab ved de smarte softwarefunktioner er deres brug af swarm-princippet: De algoritmer, der anvendes til analyse, bedømmer altid hele bilflådens data. Denne swarm intelligence er nøglen til at identificere flere af stressfaktorerne for bilbatterier og gøre det hurtigere.

Beskyttelse af celler mod aldring
Den nye viden om batteriets aktuelle tilstand gør det også muligt for Bosch at beskytte batterierne mod aldring. Fx ældes fuldt opladede batterier hurtigere ved særligt høje eller lave omgivelsestemperaturer. Bosch’s sky-tjenester sikrer, at batterierne ikke oplades 100 %, hvis det er for varmt eller for koldt. Data i skyen hjælper også med at forbedre batteriservice og reparation. Så snart en batterifejl eller defekt fx er identificeret, bliver bilisten eller flådemanageren informeret. Det øger mulighederne for, at et batteri kan repareres, inden det bliver uigenkaldeligt beskadiget eller svigter helt. Endelig optimerer sky-tjenesterne også selve ladeprocessen. Ved ladeprocessen, der for øvrigt er en af de største forhindringer for at skabe et massemarked for elektromobilitet, er der risiko for, at battericellerne permanent mister noget af deres ydelse og kapacitet. Smart software i skyen kan beregne en individuel ladekurve for hver ladeproces – lige meget om det sker hjemme eller undervejs. Det betyder, at batteriet oplades til optimalt niveau, hvilket hjælper med til at bevare cellerne.

Mens eksisterende apps med ladetimer kun gør det muligt for bilisterne at fastsætte ladeprocessen, således at den udføres, når behovet for elektricitet er lavt, går Bosch-løsningen meget længere ved at tilbyde en specialudviklet ladeproces som en del af virksomhedens nye batteritjenester. De optimerer både hurtig og langsom opladning, styrer strøm og spænding ved opladning og forlænger derved batteriets levetid.

Yderligere spørgsmål og svar

Hvad er forskellen mellem sky-tjenester fra Bosch og klassiske batteri-managementsystemer?
Batterimanagementsystemer, der på nuværende tidspunkt er integreret i elbiler overvåger og styrer battericellerne og sørger for sikker drift og ensartet opladning af alle celler. Men et batteris ydelse og levetid afhænger af talrige faktorer, som fx hyppigheden af opladninger og afladninger, ladeprocestype, kørestil og eksterne faktorer som den omgivende temperatur. Derfor har Bosch udviklet sky-tjenester, der supplerer de klassiske batterimanagementsystemer i elbiler.

Hvorfor udvikler Bosch sine egne ladestrategier?
Indtil nu er forskellige ladeprocesser forprogrammeret i elbiler. Fremover vil Bosch tilbyde bilproducenterne innovative ladestrategier, der supplerer de nuværende processer. Hvis fx bilisterne ønsker at oplade deres batterier hurtigere, reducerer en hurtig ladeproces automatisk den nødvendig tid uden at beskadige batteriet. En anden strategi optimerer den bekvemme, men langsomme standardopladning, der kan tage adskillige timer. Bosch-processen er særlig skånsom for batteriet og øger både dets kapacitet og levetid.

OPLEV BOSCH PÅ IAA 2019 i Frankfurt: Det er Bosch’s mål at foretage en nytænkning af mobilitet for at gøre den så ulykkesfri, emissionsfri og fascinerende som mulig. På et teknologisk niveau vil Bosch nå disse mål ved at have fokus på personaliseret, automatiseret, forbundet og elektrificeret mobilitet. På IAA 2019 vil Bosch præsentere sine seneste løsninger, der gør kørsel mere sikker og effektiv, stiller mobilitet til rådighed efter behov og gør biler til personlige assistenter.

BOSCH-PRESSEKONFERENCE: Tirsdag d. 10. september 2019 fra kl. 12:55 til kl. 13:15 med koncernchef Volkmar Denner og Stefan Hartung fra ledelsen af forretningsområdet Mobility Solutions på Bosch’s messestand i hal 8.

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire