Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/07-19   -   Pressemeddelelse

Verdenspremiere: Bosch og Daimler får godkendelse til førerløs parkering uden menneskelig opsyn



Automated valet parking er verdens første fuldautomatiske førerløse (SAE Level 4) parkeringsfunktion, der er godkendt af myndighederne.

- Systemet anvendes hver dag i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart.
- Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding.
- Bosch leverer infrastrukturen, mens bilteknikken kommer fra Daimler.
- Specialtilladelse udstedt af de regionale myndigheder i Stuttgart i tæt samarbejde med transportministeriet i Baden-Württemberg efter ekspertudtalelse fra TÜV Rheinland.

Stuttgart, Tyskland– Bosch og Daimler har nået en milepæl på vej mod automatiseret kørsel: de to virksomheder har nu opnået godkendelse fra de relevante myndigheder i Baden-Württemberg for deres automatiske parkeringssystem i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart. Den automatiserede valet parking service kaldes frem via en smartphone app og kræver ingen sikkerhedsfører. Det gør den til verdens første fuldautomatiske førerløse SAE Level 41 parkeringsfunktion, der officielt er godkendt til brug hver dag.

“Denne beslutning fra myndighederne viser, at innovationer som automated valet parking er mulige i Tyskland først,” siger Markus Heyn fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH. “Førerløs kørsel og parkering er vigtige elementer for fremtidens mobilitet. Det automatiske parkeringssystem viser, hvor langt vi allerede er kommet i denne udvikling.”

“Denne godkendelse fra myndighederne i Baden-Württemberg skaber præcedens for fremover at opnå godkendelse til parkeringsservice i p-huse over hele verden,” siger Michael Hafner, der er leder for køreteknologi og automatiseret kørsel hos Daimler AG. ”Som pioner inden for automatiseret kørsel baner vores projekt vej for, at automated valet parking fremover kan seriefremstilles.”

Vælg det sikre: to partnere med et fælles mål
Helt fra starten havde Bosch og Daimler sikkerheden som højeste prioritet for den førerløse parkeringstjeneste. Da der endnu ikke er etableret godkendelsesprocesser for automatiserede kørefunktioner, som ikke kræver en fører, har de lokale myndigheder – de regionale administrative myndigheder i Stuttgart og transportministeriet i Baden-Württemberg – lige fra starten ført tilsyn med projektet sammen med eksperter fra den tyske bilinspektion TÜV Rheinland. Det var målet at bedømme driftssikkerheden for bilteknik og p-hus-teknik.

Resultatet er et omfattende sikkerhedskoncept med tilsvarende test- og godkendelseskriterier, der også kan anvendes for andet end pilotprojektet. I dette koncept har udviklerne defineret, hvordan den førerløse bil registrerer fodgængere og andre biler på sin vej og med sikkerhed stopper ved en forhindring. Derudover er sikker kommunikation mellem alle systemkomponenter og driftssikker aktivering af parkeringsprocessen realiseret.

Teknikken bag førerløs parkering
Kør ind i parkeringshuset, stig ud af bilen og send bilen til en parkeringsplads bare ved et klik på en smartphone-skærm – automated valet parking kræver ingen fører. Når føreren har forladt p-huset, kører bilen selv hen til en anvist parkeringsplads og parkerer. Senere kommer bilen tilbage til udgangspunktet på nøjagtig sammen måde. Denne proces er afhængig af samspillet mellem den intelligente p-hus-infrastruktur fra Bosch og bilteknik fra Mercedes-Benz. Sensorer fra Bosch i p-huset overvåger kørekorridoren og dens omgivelser og leverer de informationer, der er nødvendige for at styre bilen. Teknikken i bilen omsætter kommandoerne fra infrastrukturen til køremanøvrer. På denne måde kan bilerne også selv køre op og ned ad ramperne for at skifte mellem p-husets etager. Hvis infrastrukturens sensorer registrerer en forhindring, stopper bilen omgående.

Projektets milepæle
Bosch og Daimler begyndte at udvikle fuldautomatisk førerløs parkering i 2015, og i sommeren 2017 nåede deres pilotløsning i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart, en vigtig milepæl: automated valet parking blev for første gang præsenteret for offentligheden under virkelige forhold med og uden fører bag rattet. Denne premiere blev efterfulgt af en intensiv test- og opstartsfase. Siden 2018 har museumsgæsterne kunnet anvende parkeringstjenesten live ledsaget af uddannet sikkerhedspersonale.

Et aspekt af pilotprojektet omfatter test af lyskoncepter på bilerne. Turkisfarvede lyssignaler indikerer, at en bil er i automatiseret køremode og informerer dermed forbipasserende og andre trafikanter om, at bilen er selvkørende. Informationer fra disse test afspejles i den for nylig udsendte SAE standard 3134. Med den endelige godkendelse fra myndighederne når Bosch og Daimler nu en anden vigtig milepæl: snart kan interesserede opleve den innovative parkeringstjeneste live i den daglige drift i p-huset tilhørende Mercedes-Benz-museet uden yderligere opsyn fra en sikkerhedsfører.

OPLEV BOSCH PÅ IAA 2019 i Frankfurt: Det er Bosch’s mål at foretage en nytænkning af mobilitet for at gøre den så ulykkesfri, emissionsfri og fascinerende som mulig. På et teknologisk niveau vil Bosch nå disse mål ved at have fokus på personaliseret, automatiseret, forbundet og elektrificeret mobilitet. På IAA 2019 vil Bosch præsentere sine seneste løsninger, der gør kørsel mere sikker og effektiv, stiller mobilitet til rådighed efter behov og gør biler til personlige assistenter.

BOSCH-PRESSEKONFERENCE: Tirsdag d. 10. september 2019 fra kl. 12:55 til kl. 13:15 med koncernchef Volkmar Denner og Stefan Hartung fra ledelsen af forretningsområdet Mobility Solutions på Bosch’s messestand C02 i hal 8.


Relevant information

Bosch og Daimler demonstrerer førerløs parkering under forhold fra det virkelige liv:
https://www.bosch-presse.de/pressportal/de/en/bosch-and-daimler-demonstrate-driverless-parking-in-real-life-conditions-116096.html


Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire