Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/02-21   -   Pressemeddelelse

Bosch holder kursen under Corona-krisen og opnår positive resultater



- Omsætning: 71,6 mia. euro / driftsresultat: 1,9 mia. euro - Bæredygtig mobilitet: i 2020 blev der sikret ordrer for 7,5 mia euro, alene til elektrificering af drivlinje - Alle Bosch-lokationer har været CO2-neutrale siden foråret 2020, uafhængig test foregår i øjeblikket.

Stuttgart - Bosch præsenterer et bedre resultat end forventet for 2020 med et salg på 71,6 milliarder euro. Samtidig markerede virksomheden en betydelig milepæl i foråret 2020, da den uden forstyrrelse af corona-pandemien opnåede klimaneutralitet på sine 400 lokationer verden over. ”Vi holdt vores ord. Ifølge interne beregninger blev Bosch den første globale industrielle virksomhed, der opnåede klimaneutralitet i foråret 2020 - tidligere end forventet og mere omkostningseffektivt end planlagt, ” udtaler koncernchef for Bosch, Volkmar Denner, og forklarer desuden, at en uafhængig revision gennemføres i øjeblikket. Denner bekræfter også det næste mål: I 2030 ønsker Bosch at reducere CO2-udledningen langs forsyningskæden med 15 procent.

På trods af Coronapandemien og en økonomisk svag bilindustri formåede Bosch at præsentere et resultat som var bedre end forventet for 2020. Ifølge foreløbige regnskabstal for 2020 nåede man et driftsresultat på ca. 1,9 mia. Euro. EBIT-marginen forventes derfor at være omkring 2,5%. Efter justering for omstruktureringsomkostninger forventes EBIT at stige til EUR 3,3 mia., eller ca. 4,5% af omsætningen. Den totale omsætning forløber sig til ca. 71,6 mia. euro.

”Vi kan præsentere et positivt resultat, som vi frem for alt har vores medarbejdere at takke for, ”sagde Dr. Volkmar Denner under en præsentation af de foreløbige tal. Præsentationen fremhævede derudover fremtidige investeringer inden for bæredygtig mobilitet, IoT og hvordan AIoT (kunstig intelligens + tingenes internet) kan skabe vækstmuligheder i milliardklassen. "Vi ønsker at være førende inden for AIoT og med vores brede viden og ekspertise har vi mere til rådighed end vores konkurrenter.

Strukturelle ændringer – branchen har brug for en jævn overgang
Ifølge Denner sætter strukturelle ændringer i branchen og den kommende indførelse af Euro7-forordningen bilsektoren i en udfordrende overgangsfase. ”Elektromobilitet kommer, og Bosch har været aktiv med denne ændring i årevis,” sagde han. "Men de nødvendige investeringer må finansieres fra vores eksisterende drivlinjeforretning”. Ligesom el-biler kan køres Co2-neutralt med vedvarende elektricitet, så kan diesel- og benzindrevne køretøjer med syntetisk brændstof også. Vi bør ikke lade den kommende Euro7-regulering forkaste denne mulighed for at afbøde den globale opvarmning. ” Selv nu har moderne diesel- og benzinmotorer ikke længere en væsentlig indvirkning på byens luftkvalitet. ”Bare fordi noget er socialt og økonomisk rigtigt, behøver det ikke være økologisk forkert,” fortsatte Denner. "Vi skal opretholde en balance mellem økonomiske, økologiske og sociale overvejelser." At hjælpe bilindustrien med at skifte til klimavenlig, grøn mobilitet, samtidig med at job beskyttes på samme tid, burde være målet, sagde han.

Bæredygtig mobilitet:
Et fokus for Bosch er nye og forbedrede tekniske løsninger til fremtidens bæredygtige mobilitet. Virksomheden har allerede investeret 5 milliarder euro i elektriske drivlinjer. Og i år bruger Bosch 700 millioner euro på at udvikle elektriske mobilitetsløsninger inklusive brændselsceller. Dette er næsten 40 procent mere end sidste år. ”I overskuelig fremtid bliver elektromobilitet en af Boschs kerneforretninger. Vores mål er at blive markedsleder inden for elektromobilitet til batteri- og brændselscelledrevne køretøjer, ”sagde Denner. "Vi er allerede bredere positioneret end nogen anden virksomhed inden for elektrisk kørsel og mobilitet – fra el-cyker til lastbiler."

Bosch omsætning med elektrificering af biler vokser i øjeblikket dobbelt så hurtigt som markedet og er ifølge Denner allerede på flere milliarder euro. Siden 2018 har virksomheden vundet 90 projekter til elektrificering af biler, hvoraf 30 alene sidste år, til en værdi af 7,5 milliarder euro. Mere end 2,5 millioner køretøjer verden over er allerede drevet af elektriske komponenter fra Bosch.

Medarbejderudvikling i 2020:
Pr. 31. december 2020 har Bosch ca. 394.500 medarbejdere over hele verden. Dette er en indikation af, at Bosch trods den usikre situationen i verden har formået at holde beskæftigelsesniveauet stort set stabilt.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 394.500 ansatte på verdensplan (pr. 31.12.2020). Ifølge foreløbige regnskabstal for 2020 opnåede virksomheden en omsætning på 71,6 mia. euro. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Som førende IoT-virksomhed tilbyder Bosch innovative løsninger til smart homes, Industri 4.0, og forbundet mobilitet. Bosch forfølger visionen om bæredygtig, sikker og spændende mobilitet. Med sin kompetence inden for sensorteknologi, software og serviceydelser samt sin egen IoT-cloud kan virksomheden tilbyde kunderne forbundne løsninger på tværs af domæner fra en og samme udbyder.

Det er Bosch-koncernens strategiske mål at skabe løsninger til det forbundne liv med produkter og løsninger, der enten indeholder kunstig intelligens eller er blevet udviklet eller fremstillet ved hjælp af dette. Bosch forbedrer livskvaliteten over hele verden med produkter og serviceydelser, der er innovative og vækker begejstring. Kort sagt, Bosch skaber teknologi, der er “Invented for life”.

Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 440 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere dækker Bosch’s internationale produktions-, udviklings- og salgsnetværk næsten alle lande i verden. Grundlaget for virksomhedens fremtidige vækst er dens innovative styrke. Bosch har ca. 73.000 ansatte inden for forskning og udvikling på 126 lokationer over hele verden ligesom vi har ca. 30.000 software ingeniører ansat.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 94 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. De resterende andele ejes af familien Bosch, af et selskab, der ejes af familien, og af Robert Bosch GmbH. Størstedelen af stemmerettighederne ejes af Robert Bosch Industrietreuhand KG, som udøver aktionærrettighederne.

Relevant information

For mere information:
https://www.bosch-presse.de/pressportal/de/en/bosch-stays-on-course-through-the-coronavirus-crisis-to-achieve-a-positive-result-224064.html


Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire