06/09-21
-
Pressemeddelelse
IAA Mobility: klimavenlige løsninger til all slags mobilitet – Bosch generer salg af mere end én milliard euro med elektromobilitet
- Boschs CEO Volkmar Denner: "Elektromobilitet bliver en kerneforretning for os og CO2-fri mobilitet et vækstområde."
- Stefan Hartung: "Det forventes, at 60 procent af alle nyregistrerede køretøjer på verdensplan vil være elbiler i 2035."
- Forretningsudvikling: Mobilitet vil vokse med 10 procent.
- Nyt: Bosch har premiere på det første ladekabel til elbiler uden kontrolboks på IAA-messen.
München, Tyskland – Ingen anden virksomhed inden for elektromobilitet tilbyder lige så mange muligheder som Bosch, fra elcykler til entreprenørmaskiner og fra siliciumcarbidchips til pre-integrerede e-akselmoduler. Og det betaler sig: Bosch vokser dobbelt så hurtigt som elektromobilitetsmarkedet og forventes at generere mere end 1 milliard euro i salg i år. Denne forretning fortsætter med at vinde fart "Elektromobilitet bliver en kerneforretning for os og CO2-fri mobilitet et vækstområde." Vi forvandler udfordringer til muligheder – det er sådan, vi arbejde hos Bosch," udtalte Volkmar Denner, koncernchef for Bosch, på IAA Mobility 2021 i München. Disse vækstområder omfatter også automatiseret kørsel. Førerassistance er grundlaget for alle aspekter af automatiseret kørsel. Med sin vækstrate på 40 procent vokser markedslederen Bosch også hurtigere end markedet på dette område. Virksomhedens sunde position inden for elektromobilitet og automatiseret kørsel hjælper den med at fastholde sin andel i et markedsmiljø præget af coronakrisen, mangel på chips og den endnu hurtigere transformation af mobilitetsbranchen. Omsætningen inden for Boschs Mobility Solutions-forretning forventes at vokse 10 procent i år. "Bosch er førende inden for teknologi, hvilket er lig med forretningsmæssig succes," forklarede Volkmar Denner.
Elektrisk kørsel – gennembrud takket være high tech-løsninger fra Bosch
Elektromobilitet bliver det næste kapitel i Boschs succeshistorie. Startinvesteringer på i alt 5 milliarder euro indtil videre og de mest effektive elektriske drivaggregateter på markedet bidrager til elektromobilitetforretningens gennembrud. I år alene vil de indledende investeringer beløbe sig til 700 millioner euro. Bosch ser sig selv som en proaktiv virksomhed, der former fremtiden. "Vi forbereder os på en stigende efterspørgsel efter elbiler verden over. Vi forventer, at 60 procent af alle nyregistrerede køretøjer på verdensplan vil være elektriske i 2035," udtalte Stefan Hartung fra forretningssektoren Mobility Solutions. Bosch har med sit arbejde med elcykler i løbet af de sidste 10 år vist, at innovation kan skabe nye markeder. Virksomhedens mål er at forme fremtidens mobilitet på tværs af hele spektret.
"Det skal være klimavenligt, men det skal også være overkommeligt og attraktivt, ikke mindst i lyset af de ambitiøse mål, som EU har sat," tilføjede Volkmar Denner. "Kun på den måde kan mennesker og fragt forblive mobile i fremtiden."
For at opnå dette mål vil Bosch fortsætte med at forfølge en teknologineutral tilgang, der tilbyder klimavenlige løsninger på verdensplan til alle former for mobilitet og opfylder kravene i den gældende national politik. Bosch investerer ikke kun i batterielektriske drivaggregater, men også i drivaggregater med brændselscelle, og virksomheden er involveret i kundeprojekter i Kina, USA og Europa. De første lastbiler med Bosch-teknologi har allerede forladt produktionen i Kina.
Bosch-teknologien er med til at gøre folks hverdag lettere. Når du kører i en elektrisk bil, spiller opladning en afgørende rolle. I München har Bosch premiere på et nyt fleksibelt ladekabel til elbiler. Ladekablet kommer med integreret kontrol- og sikkerhedsteknologi samt adaptere til type 2- og husholdningsstikkontakter. Selv opladning i en stikkontakt på 230 volt kan foregå uden den ellers sædvanlige kontrolboks i kablet, hvilket betyder, at den vejer mindre end tre kilo – ca. 40 procent mindre end konventionelle ladekabler med kontrolbokse. Og for at gøre det nemmere for billister at finde steder, hvor de kan oplade deres elbil, når de er på farten, giver Boschs online opladningstjeneste dem adgang til mere end 200.000 opladningssteder i Europa, der endda tilbyder problemfri betaling.
Selvkørende biler – Bosch tilbyder alt fra ét sted
Styreenheder, sensorer, kunstig intelligens: Bosch-porteføljen indeholder alle elementer af selvkørsel, og virksomheden har omkring 5.000 ingeniører, der arbejder på dette. Et af de vigtigste elemeter er de forbedrede funktioner til førerassistance, der gør det muligt for chauffører at få hænderne væk fra rattet. Og takket være Bosch findes der allerede førerløse løsninger. "Med pilotprojekter inden for automatiseret parkeringsservice har Bosch sat standarden på området i Tyskland og USA," fortalte Volkmar Denner.
Bosch arbejder allerede sammen med Mercedes-Benz og andre partnere for at implementere denne funktion på P6-parkeringspladsen i Stuttgart Lufthavn. Den nye Mercedes-Benz S-klasse er verdens første produktionsbil, der har den nødvendige teknologi hertil. For at førerløse køretøjer kan navigere med smartphone-kommando til en reserveret parkeringsplads, udstyrer Bosch parkeringshuset med teknologi som f.eks. fastmonterede videokameraer. Yderligere 1.000 parkeringshuse forventes at følge trop i 2025. Blandt alle de ekstra fordele, sådan en udvikling medfører, ser Bosch først og fremmest automatiseret kørsel som noget, der kan gøre trafikken mere sikker. Bosch var banebrydende inden for alt fra elektronisk bremsekontrol til automatisk nødbremsning og fortsætter med at forfølge målet om ulykkesfri kørsel. Samtidig leverer virksomheden innovativ software, der er grundlaget for den intelligens, bilerne skal besidde. "Selv i en softwaredomineret mobilitetsfremtid vil vores ekspertise være en fordel. Bosch føler sig lige så meget hjemme i en verden af indbygget elektronik og IoT, med hvilket bilerne vil blive forbundne," sagde Volkmar Denner.
Forbundet kørsel – Bosch tænker ud over motorhjelmen
Som Bosch forudsagde for ti år siden, forvandles køretøjer i stigende grad til internetknudepunkter. I fremtiden vil software være lige så vigtig som drivaggregatets ydeevne eller effektivitet. Bosch er aktivt med til at forme denne ændring. Og virksomheden er godt positioneret til dette, eftersom næsten halvdelen af R&D-medarbejderne i Mobility Solutions-forretningssektoren er softwareingeniører. Selv cyklen bliver en del af internettet, hvilket den nye Bosch eBike Flow-app er et bevis på. Det gør det eksempelvis muligt at opdatere softwaren i komponenter.
Når det kommer til forbundethed, strækker virksomhedens idéer sig desuden langt ud over køretøjer. "Bosch handler ikke kun om biler, men også om fabrikker og miljøet i hjemmet. Vi kan forbinde forskellige domæner med hinanden som ingen anden virksomhed," forklarede Stefan Hartung. Siden april i år har Mercedes-Benz-modeller med MBUX-stemmeassistent også været et kommandocenter for Bosch Smart Home-apps. Stemmeassistenten gør det muligt for billister med en enkelt stemmekommando fra førersædet at kontakte deres Smart Home-apps i hjemmet og slukke lyset, åbne persienner og kontrollere varmen. Alt dette viser, at Bosch-teknologi baner vejen for mobilitet, der er bæredygtig, sikker og spændende.
Pressekontakt
Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
+45 44 89 82 11
Firma
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup,
Danmark
+45 44 89 82 11
http://www.bosch.dk