Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/04-04   -   Pressemeddelelse

To nye overfræsere i topklasse

Bosch er klar med to nye topmodeller indenfor overfræsere ... til fuldstændig vanvittige lave priser

Hvis du står og mangler en opskrift på succes, så får du den her: Du tager en overfræser, der har fået en begejstret modtagelse af såvel testmagasiner som brugere. Så putter du ekstra 500 watt i motoren uden, at ændre maskinens udformning. Du sætter en ny og bedre spindellås på, så fræseren kan tage flere størrelser fræserjern. Du beklæder håndtagene med softgrip. Til sidst forsyner du fræseren med en pære, så der kommer lys på arbejdsstedet.

Det er nok til at opnå succes! Men hvis du samtidig sætter prisen ned med over 50 procent, så har du opskriften på en kanonsucces.

Opskriften er ikke hentet ud af den blå luft, men taget fra Bosch's produktprogram. Den nye topmodel indenfor fræsere hedder POF 1300 ACE. Lige som forgængeren (POF 800 ACE) har den finindstilling med 1/10 mm-skala, variabel hastighed, konstantelektronik med blød opstart samt dobbelt fodplade af aluminium og kunststof. Den nye model har derudover fået 1300 watts motor, ny fleksibel spindellås, softgrip på håndtag og lys på arbejdsstedet.

Den sælges med kuffert, parallelanslag, 6/8 mm spændetang, fræserjern og udsugningsadaptor for kun 1199 kroner. Og nej, prisen er hverken en trykfejl eller en aprilsnar i utide. 1199 kroner!

Den nye overfræser kommer også i en lidt mindre, men stadig meget kraftig version. POF 1100 AE er på hele 1100 watt og sælges med parallelanslag, 6/8 mm spændetang, fræserjern og udsugningsadaptor. Prisen for denne model uden lys og konstantelektronik er kun 899 kroner.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire