Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/03-03   -   Pressemeddelelse

Ny båndsliber holder selv båndet på plads

Råstærk båndsliber med automatisk båndcentrering hører til de markante nyheder fra Bosch til gør-det-selv folket. Med en effekt på 600 watt klarer to nye modeller i båndslibere effektivt og uden besvær store overflader som døre, bordplader og gulve.

For første gang får vi her en båndsliber, hvor man kan bruge al opmærksomheden på arbejdet uden også at skulle holde øje med, om slibebåndet bliver på plads. Det foregår nu helt automatisk takket være den indbyggede båndcentrering. Dertil kommer muligheden for manuelt at indstille båndhastigheden til mere nænsom slibning f.eks. af lak og finér.

Med Bosch mikrofilter
Bosch patenterede mikrofilter har siden lanceringen sidste år skærpet gør-det- selv folkets interesse for de grønne slibeværktøjer. Og ikke uden grund. Mikrofilteret, der er placeret i en lille boks af slagfast plastic, opfanger 80 procent af alt det slibestøv, der ellers ville svæve rundt i lokalet. Det særligt foldede filter har endnu større kapacitet end den traditionelle pose af papir, og så skal det aldrig skiftes ud, men blot tømmes når det er fyldt med støv.

Nyt design
Bosch båndslibere skiller sig klart ud fra mængden. Det ergonomiske design har ført til en ny og original udformning, som ligger perfekt i hånden. Foruden PBS 7 AE findes den nye båndsliber også i model PBS 7A uden hastighedsregulering, kuffert og tilbehør til stationært brug. Bosch båndslibere fås fra kr. 999,- vejl.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire