Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-02   -   Pressemeddelelse

Laserafstandsmåler DLE 150 fra Bosch: Måler nemt og hurtigt afstande op til 150 m

Bosch når helt nye horisonter med laserafstandsmåleren DLE 150. En kompakt lille sag, der måler afstande op til 150 m med få millimeters nøjagtighed. Tommestokken er fortid og arbejdet er hurtigt og nemt udført.

Især ved måling på vanskeligt tilgængelige steder, måling af længder, arealer eller rumindhold kan det betale sig at anskaffe DLE 150. Laserstrålen kommer f.eks. uden problemer ind i de mindste vinkler i tagkonstruktioner eller til tagrenden, hvis højden skal måles: Ved et tryk på en knap får man resultatet. Det sparer tid og besvær og dermed også penge. Ved afstande op til 30 m er den typiske målenøjagtighed 2 mm.

Med en længde på blot 150 mm hører DLE 150 til de mindste måleapparater af sin art og passer i håndværkerens vestlomme. Den har mange gennemtænkte funktioner og er alligevel meget nem at betjene. Let forståelige symboler kendetegner tasterne, når det gælder måling af arealer eller rumindhold, eller der skal foretages en indirekte længdemåling, hvis f.eks. genstande forhindrer direkte adgang.

DLE 150 kan vise vedvarende måling og registrerer min. og max. afstand. Her bruges eksempelvis maksimumfunktionen ved bestemmelse af diagonaler. Derudover kan apparatet addere og subtrahere måleværdier. Der kan lagres 20 måleresultater.

Universalendestykket på DLE 150 røber opfindsomhed. Med et greb kan det omstilles til måling fra et hjørne, fra en kant eller fra et areal. Alternativt kan det kompakte endestykke, der leveres ekstra, være den rigtige løsning. Afstandsmåleren finder automatisk ud af, hvilket endestykke den arbejder med. Også DLE 150s robuste konstruktion er fuld af gennemtænkte detaljer. Gummierede kanter beskytter apparatet mod stød, eller hvis man taber det på gulvet. Den medleverede libelle er beregnet til vandrette målinger og anbringes på apparatets kant. Derudover er DLE 150 støv- og sprøjtevandsikker.

Fire 1,5 volt batterier (størrelse AA) er nok til ca. 30.000 målinger med DLE 150 - et antal, som ingen af de konkurrerende modeller når op på. Også måleapparatets beskyttelsestaske er smart og kan fastgøres i bæltet. Ved hyppige målinger tages beskyttelsesklappen nemt af med velcrolukning. DLE 150 leveres fra oktober 2002.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire