Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/05-01   -   Pressemeddelelse

Fuld styrke i alle vægtklasser

Fra letvægt til sværvægt - et bredt program i Bosch akku bore-/skruemaskiner til professionelle. Nu også med 18 volt!

Større frihed - større styrke. Det er de professionelle, der stiller kravene til værktøjet. Det har betydet, at de nye akku-maskiner fra Bosch har alt, hvad de professionelle har brug for inden for teknik, komfort og tilbehør, og med de nye batterityper har akku-værktøjet også fået større effekt og vedvarende stabil ydelse.

18 V med højt drejningsmoment
Den nye generation af akku-bore-/skruemaskiner fra Bosch til professionelle tilbydes med batterispændinger på 9,6, 12, 14,4, 18 og 24 volt, så der er batterier og maskintyper til mange forskellige typer arbejdsopgaver. GSR 18 VE-2 er den nye 18 V bore-/skruemaskine. En effektiv maskine med et højt drejningsmoment på op til 55 Nm. Ideel til store bore-/skruediametre som f.eks. karmskruer og tagskruer.

Teknik og design
GSR 18 VE-2 har 13 mm selvspændende borepatron, ny Bosch-udviklet høj-kvalitets gear, 15 drejningsmomenttrin og 1 boretrin, kraftig 48 mm motor, udløbsbremse og AutoLock for hurtig og nem énhåndsskift af bor og bits. Det ergonomiske design med slankt midtergreb og softgreb giver optimal balance og sikkert, ubesværet arbejde. GSB 18 VE-2 er samme type maskine med slagborefunktion.

Flere Bosch nyheder
GSR 12 VE-2 akku- bore-/skruemaskine leveres nu med 2 stk 3,0 Ah batterier som alternativ til 2,0 Ah. Det betyder 50% længere arbejdsydelse. GSR 9,6 V-1 er en ny prisgunstig maskine med 1 gear. Den er kompakt, handy og let. Ideel til f.eks elektrikere og montører. Samme 1 gears maskine findes også i en 12 V udførelse.

Ud i det "blå"
I forbindelse med forårets kampagne for Bosch professionelle akku-værktøj er det muligt at vinde en rejse for 2 til Super Bowl finalen i amerikansk fodbold næste år i New Orleans.
Konkurrencereglerne kan fås hos forhandlere af Bosch professionelle elværktøj, oplyser værktøjsafdelingen hos Robert Bosch A/S.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire