15/11-00
-
Pressemeddelelse
Rotocut kan skære alle slags konturer
Nyt funktionsprincip fra Bosch med skærebits gør det let at skære i næsten alle materialer.
Nu introducerer Bosch et nyt effektivt skæreværktøj til professionelle: Rotocut. Den nye rotorskærer anvender specielle skærebits, som rotorer med 30.000 omdr./ min. Bitsenes høje rotationshastighed gør det muligt at skære alle slags konturer, både lige- og kurvesnit, og der findes ikke andre el-værktøjer, som kan skære så langt ud i hjørnerne.
Hurtige og præcise udskæringer
Bosch leverer bits til skæring i forskellige materialer, så uanset om der skal skæres i træ, gipsplade, plexiglas, spånplade eller vægfliser klarer Rotocut arbejdet. Ved indvendige istandsættelser kan værktøjet f.eks. lave udskæringer til lys, ventilatorer og stikkontakter, eller fliselæggere kan hurtigt og præcist skære huller til vand- og varmeinstallationer. En spindellås sikrer let skift af værktøj.
Skæredybde op til 25 mm
En aftagelig fodplade fastgjort på spindelhalsen sikrer helt præcist arbejde. Bitsenes skæredybde kan indstilles op til 25 mm. Det gør det muligt at skære emner med fastgjorte dele uden risiko for beskadigelse. Cirkelskæren i standardudgave saver nøjagtige cirkler med en diameter på mellem 10 og 25 cm. Med sin ergonomiske udformning ligger Bosch Rotcut godt i hånden. Der er også et ekstra greb til sikker føring af værktøjet. Grebet fungerer som opbevaringssted for skærebits og værktøj til skift af bits.
Glidesål beskytter overfladen
Den nye Bosch Rotocut leveres i transportkuffert med fem skærebits, to spændepatroner, et lille parallelanslag, en adapter til støvopsugning og en cirkelskærer. Parallelanslaget fungerer også som glidesål, og beskytter overfladen, når der saves i sarte materialer. Rotocut med roterende skærebits er på markedet nu, oplyser værktøjsafdelingen hos Robert Bosch A/S.
Relevant information
http://www.bosch.dk
Firma
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup,
Danmark
+45 44 89 82 11
http://www.bosch.dk