26/06-01
-
Pressemeddelelse
De havde gnisten i Le Mans!
Alle med topplacering i det berømte
24-timers løb havde Bosch teknik i bilen.
Det berømte 24-timers løb i Le Mans blev kørt første gang i 1923 og siden er gennemsnitshastigheden steget år for år. Det stiller naturligvis enorme krav til både kørere og bilernes teknik, som skal kunne holde til kørsel i konstant høj fart og belastning i mange timer under skiftende vejrforhold.
En teknik for vindere
I det netop afholdte Le Mans løb kunne teamet fra Bosch motorsport-servicecentret også lade champagne-propperne springe. Vinderne i alle fem bilkategorier havde motorstyring fra Bosch. Med til de øverstplace-rede i de enkelte kategorier tæller Audi R8, Bentley XSpeed 8, Reynard Lehmann 2QK, Corvette C5-R samt Porsche GT3-RS.
Ingen fugtproblemer
Dette års Le Mans løb var præget af et langvarigt regnvejr, som stillede utroligt store krav til den følsomme teknik i racermotorerne. Motorsvigt på grund af fugt er jo velkendt, men uacceptabelt i et motorløb. Ingen af motorerne med Bosch teknik viste tegn på fugtbetinget motorsvigt i det krævende 24-timers løb.
Maksimal ydelse i 24-timer
Det betød, at af de 20 biler, som kørte i mål, kørte de 17 med teknik fra Bosch. I den samlede placering var de første 12 pladser udelukkende besat af biler, hvis motorstyring er trimmet til maksimal ydelse af teknikere og ingeniører fra Bosch motorsport-servicecentret.
Bosch har gennem årene udviklet mange forskellige typer motorstyring sammen med verdens bilproducenter, - en teknik som findes i en stor del af markedets bilmodeller. Det er på baggrund af de erfaringer, ingeniørerne hos Bosch har konstrueret motorstyringen til den krævende motorsport.
Relevant information
http://www.bosch.dk
Firma
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup,
Danmark
+45 44 89 82 11
http://www.bosch.dk