04/10-05
-
Pressemeddelelse
Verdensnyhed: Akkumaskiner med power som 230 volt-modeller
Så er de her! Verdens første akku-maskiner med 36 volt lithium-batterier. Og de har været værd at vente på: Aldrig har batteri-modeller været så kraftfulde
De nye lithium-batterier kan indeholde mere kraft på mindre plads. Det udnytter den professionelle blå serie fra Bosch til fulde i verdens første serie af 36 volt lithium-ion maskiner, der nu sendes på markedet.
Indtil videre består serien af tre maskiner. Topmodellen er borehammeren GBH 36 V-LI, der har en slagstyrke på hele 3 joule. Det er lige så kraftigt som slagstyrken i ledningsmodellen GBH 2-26.
Maskinen er optimeret til boring af 8-16 mm huller i beton, men kan klare helt op til 26 mm huller! Med et batteri på 2 amperetimer kan den bore op til 150 huller (6 x 40 mm) på en opladning. Og så vejer maskinen ikke mere end en traditionel 24 volts akkumodel.
De to andre modeller er GSB 36 V-LI (bore-/skruemaskine med slagfunktion) og GSR 36 V-LI (bore-/skruemaskine). Begge har to trins planetgear og et fleksibelt motorhus, der kan tåle fald på flere meter.
Drejningsmoment er værd at skrive hjem om: Helt op til 80 newtonmeter kan de yde under rotation! Derfor kan de også bore 50 mm tykke huller i træ, 16 mm i stål. GSB 36 V-LI klarer op til 20 mm huller i Leca og mursten.
De nye lithium-batterier aflader stort set ikke og kan sjatlades i en uendelighed uden at tage skade. En fuld opladning klares på 45 minutter (2 Ah), men 80 procent af energien er inde i batteriet på den halve tid.
Relevant information
http://www.bosch.dk
Firma
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup,
Danmark
+45 44 89 82 11
http://www.bosch.dk