Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/06-07   -   Pressemeddelelse

Dobbeltsejr for diesel

Indsprøjtningsteknik fra Bosch vinder i det klassiske 24-timers racerløb i Le Mans

- Dieseldrevne biler på 1. og 2. pladsen
- Bosch er udviklingspartner for Audi Sport og Peugeot Sport
- Dieselmotorer giver topydelse kombineret med lavt forbrug

Med den anden sejr for Audi R10 TDI i Le Mans har en dieseldrevet racerbil igen triumferet i det legendariske 24-timers løb. Som sidste år var Bosch udviklingspartner for indsprøjtningsteknik og leverer specialtilpassede Common Rail-systemer til Audis racerbiler. I 2006 kom to Audi R10 TDI fra Audi Sport ind på 1. og 3. pladsen.

En 908 HDi FAP fra Peugeot Sport, ligeledes dieseldrevet, kom ind som nummer 2, da langdistanceløbet sluttede den 17. juni 2007 klokken 15.00. Bosch er også udviklingspartner for denne producent og leverer indsprøjtningssystemet. Denne teknik blev udviklet inden for meget kort tid i samarbejde med Peugeot Sport.

Dr. Ulrich Dohle fra ledelsen af divisionen Diesel Systems hos Bosch: " Begge team har vist motorløbsoverlegenhed på højeste niveau og fuldt ud udnyttet fordelene ved diesel - høj ydelse kombineret med lavt forbrug." Motorløbsteknik og serieproducerede systemer drager fordel af hinanden. "Vores engagement i motorsport hjælper os med at forbedre de serieproducerede indsprøjtningssystemers vægt og ydelse yderligere", forklarer Dohle. "Samtidig er vores mangeårige erfaring inden for serieudvikling et godt grundlag for motorteknikkens driftssikkerhed."

Et stadig større antal bilister i Europa har for længst valgt diesel. I 1997 var det kun 22 % af alle nyindregistrerede biler i Europa, der havde dieselmotor, mens hver anden nyindregistrerede bil var dieseldrevet i 2006. Bosch har spillet en stor rolle i udviklingen af moderne højtryksindsprøjtningssystemer og var den første leverandør, der seriefremstillede disse.

Bosch kan se tilbage på en lang motorsportstradition: Allerede i 1903 hjalp teknik fra Bosch for første gang motorløbskørere til sejr. Bosch har samlet alle sine motorløbsaktiviteter i en separat enhed, Bosch Motorsport. Denne enhed er en del af Bosch Engineering GmbH - et Bosch datterselskab, der har specialiseret sig i ingeniørserviceydelser.

###

Bosch koncernen er en førende international producent af auto- og industriteknik, forbrugsgoder og bygningsteknik. Koncernen havde i regnskabsåret 2006 ca. 260.000 ansatte og en omsætning på 43,7 mia. euro. Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". I dag omfatter koncernen et globalt netværk af produktion, distribution og kundeservice i 300 datterselskaber med mere end 13.000 servicecentre i over 140 lande. Bosch i Danmark www.bosch.dk beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

Bosch koncernens ejerstruktur sikrer økonomisk uafhængighed og forretningsmæssig frihed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage betydelige investeringer for at sikre fremtiden og leve op til et socialt ansvar i grundlæggerens ånd. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af stiftelsen Robert Bosch Stiftung. Virksomhedens industrielle aktiviteter og ejerfunktioner varetages af Robert Bosch Industrietreuhand KG.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire