Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/09-07   -   Pressemeddelelse

Løsninger for miljøbeskyttelse og trafiksikkerhed: Talrige Bosch innovationer på IAA Bred international tilstedeværelse betaler sig

- Bosch bekræfter salgs- og resultatforventninger for 2007 - Effektive motorsystemer gør motorerne endnu mere miljøvenlige og økonomiske - Med nye sikkerheds-, assistent- og komfortsystemer på vej mod den "følsomme bil" - Bosch på IAA: Hal 8, stand A03

På den internationale biludstilling IAA i Frankfurt præsenterer Bosch talrige innovationer for bedre miljøbeskyttelse og større trafiksikkerhed. "Færre skadelige stoffer, mindre forbrug, færre ulykker - på verdensplan har vi en række mål, der skal nås", sådan skitserede koncerndirektør Franz Fehrenbach den retning, biludviklingen tager. For ham er det klart, hvad det betyder: "Hvis vi kan stille den teknik til rådighed, der opfylder kravet om vedvarende mobilitet, vil vi vinde både økonomisk og økologisk." På verdensplan så han en stigende interesse i teknik, der hjælper med til at sænke forbruget og udstødningen af skadelige stoffer. Samtidig bidrog den stigende anvendelse af intelligent sammenkoblet sikkerhedsteknik ifølge Fehrenbach til udviklingen mod trafik uden ulykker.

Fehrenbach bekræftede i denne forbindelse Bosch's forretningsmål for året 2007: "Året udvikler sig tilfredsstillende. For Bosch koncernen regner vi med en salgsstigning på godt 5 % til ca. 46 milliarder euro inkl. virksomhedskøb. Kursjusteret er stigningen 2 procentpoint højere." Derudover var Fehrenbach overbevist om, at koncernen kunne opnå en overskudsgrad før skat på mindst 7 %. Det svarer til den tilstræbte korridor på 7-8 %. For virksomhedsområdet Automotive Technology forventer Bosch en stigning på ca. 4 % til godt 28 milliarder euro. Kursjusteret ligger salgsstigningen sandsynligvis her på ca. 6 %. Igen er det regionale vækstområde Asien og Stillehavsregionen. "For Bosch er international tilstedeværelse en stor fordel. Vi fortsætter med at styrke denne tilstedeværelse," sagde Fehrenbach.

Det elektroniske stabilitetsprogram ESP® og "Clean Diesel" er to eksempler på teknik, der er indført med succes i Europa, og som gradvist finder vej til de vigtigste asiatiske markeder og USA. I Nordamerika vil andelen af biler med ESP® stige til 86 % frem til 2010 - næsten det dobbelte af andelen i 2007. Hvad angår "Clean Diesel", er Bosch for øjeblikket med i talrige udviklingsprojekter: 35 i Indien, ca. 100 i Kina samt næsten 60 i USA. Den anden generation af direkte benzinindsprøjtning er et yderligere vækstområde for Automotive Technology. Det forventes, at Bosch vil levere to millioner systemer om året i 2010 - dobbelt så mange som i 2007.

Elektronik som nøglekompetence: Innovationer for sikre, miljøvenlige og økonomiske biler
Bosch vil derudover gøre mere ny teknologi klar til serieproduktion inden for de kommende år: "Vi har trafikken i kikkerten, der på sigt skal være mindre afhængig af fossile brændstoffer. Men hvor intensivt vi end forsker i brint- eller batteridrevne biler, er det lige så nødvendigt at handle nu for at øge forbrændingsmotorens effektivitet yderligere", sagde Fehrenbach. Højere indsprøjtningstryk og røggasefterbehandlingssystemer som Denoxtronic, urinstofdoseringssystemet fra Bosch, hjælper f.eks. med til at reducere forbruget og udstødningen af skadelige stoffer ved diesel. Ved hjælp af såkaldt "downsizing" kan den direkte benzinindsprøjtnings besparingspotentiale udnyttes yderligere. Og ved hybridmotorer afstemmes en forbrændingsmotor og en elektromotor nøje efter hinanden. Derudover indstiller Bosch forbrændingsmotoren på alternative brændstoffer: "Dermed bliver en bilmotor mulig, der anvender både vedvarende energi og eksisterende infrastruktur og teknik," sagde Fehrenbach.

Elektronik er en af nøglekompetencerne for udviklingen af disse systemer. Bosch beskæftiger i alt ca. 9.000 ingeniører inden for software og sensorteknik. Deres knowhow finder også vej til moderne sikkerheds-, assistent- og komfortsystemer. I de kommende to år vil Bosch lancere en række nye sikkerhedssystemer, der skal hjælpe med til at reducere antallet af trafikulykker og gøre ulykkerne mindre alvorlige. Med den nyeste generation af systemer kan airbagreaktionstiden f.eks. reduceres yderligere millisekunder, og efter en påkørsel kan andre påkørsler forhindres. Desuden er automatisk nødopbremsning mulig. Derudover hjælper assistentsystemer bilens fører med at blive på vejbanen og registrere trafikskiltene. Og automatisk parkering er heller ikke længere en vision. "Bilen bliver mere følsom en nogensinde med konsekvent indførelse af sikkerheds- og assistentsystemer", sagde Fehrenbach.

Bosch er repræsenteret på IAA med et areal på mere end 500 m2 i hal 8, stand A03. På dette års biludstilling er der fokus på Bosch systemløsninger for drivteknik og sikkerheds- og assistentfunktioner. Via moderne LED-skærme, multimediabetjeningspulte samt udstillingsgenstande kan gæsterne på standen se, hvordan disse systemer fungerer, og hvilke kundefordele de har.

###

Bosch koncernen er en førende international producent af auto- og industriteknik, forbrugsgoder og bygningsteknik. Koncernen havde i regnskabsåret 2006 ca. 260.000 ansatte og en omsætning på 43,7 mia. euro. Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". I dag omfatter koncernen et globalt netværk af produktion, distribution og kundeservice i 300 datterselskaber med mere end 13.000 servicecentre i over 140 lande. Bosch i Danmark www.bosch.dk beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

Bosch koncernens ejerstruktur sikrer økonomisk uafhængighed og forretningsmæssig frihed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage betydelige investeringer for at sikre fremtiden og leve op til et socialt ansvar i grundlæggerens ånd. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af stiftelsen Robert Bosch Stiftung. Virksomhedens industrielle aktiviteter og ejerfunktioner varetages af Robert Bosch Industrietreuhand KG.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire